Mine øjnlåg blev med ét så utroligt tunge. Her sad jeg, midt på række 4 og så en vigtig dokumentar om en glemt krig. Min pink jakke var blevet pladder våd, og lugtede som nye uldjakker gør, har de været ude i kraftig regn. Den var stadig ret våd, og særdeles krøllet da jeg forlod salen. Væltede vist en cola på vej ud.
Vågnede i morges på et rædselsfuldt tidspunkt, af en sms, efterfulgt af en blid ringetone, der fortalte mig, at det nu var tid til at dække 312 borde på et palæ. Sov videre, og kom på arbejde med fedtet hår.

Var igår til foredraget “Tør du blive en vinder?”. Sad på foreste række i den pink jakke, og grinte måske lidt for højt. Hun viste blandt mange andre billeder, dette katte billede, som metafor for ikke at springe ud i projekter man ikke kan eller vil gennemføre. Katte og jeg har aldrig rigtig været forbundet på den der stærke-og-helt-igennem-I-love-you-agtige-måde. Snare tværdigmod. Og på den måde kan man således sige, at de mange powerpoint billeder af katte og andre dyr, i besynderlige situationer, faldt lidt ved siden af. Men grinte det gjorde jeg altså, og det i stor grad

. Og jeg fandt endda ud af, at jeg sagtens tør det der med at blive en vinder!