“10 dages fri Bikram yoga træning, siger du… Det måsta jeg da prøve”. Entusiasmen var væsentligt større, da jeg stod ansigt til ansigt med min smukke (som i virkelig smuk) og tilmed supersunde kollega Sara, som levende forklarede mig hvor stærk, smidig og i kontakt med sin krop, hun var kommet efter et år med Bikram Yoga. Da jeg senere på dagen lå på min sofa, og en dyne af træthed var væltet ind over mig, skulle der stærk mindpower til at få mig afsted. Men tanken om al den sved jeg ville slippe af med efter 90 minutters yoga i et 40 grader varmt rum, og Saras selvfølgelig – fik mig sparket af sted. Så jeg pakkede min yogamåtte, to håndklæder, en sports bh og ja, shorts finder man ikke min garderobe, men klippede et par leggings til korte shorts, og drønede af sted mod Ryesgade 23. Og hvor var her fint. Der duftede dejligt, personalet var søde og hjælpsomme og alle hjerter frydede sig. Og woow – aldrig har jeg svedt så meget, og været så koncentreret til en træning. Det var så svedigt. Læreren sagde til os, at vejrtrækningen er vores egen. Og den kan vi altid bruge til at få kroppen til at slappe af. Træk vejret normalt, ind gennem næsen og ud gennem munden. Lydløst. Sådan. Meget smukt, hårdt og sejt. Jeg skal bruge mine 10 næste dage i ren Bikram heaven!

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *