Inspirations video til at skabe noget BIG

1A55C7B80F5A4E7A9C2A960C63E466DC.ashx

Somme tider, tænker jeg over, om det jeg kan og gør, ret beset er noget verden har brug for. Noget har jeg udrettet, det vidner denne blog og en række DVD film bl.a. om, men om nogen ligefrem mangler det jeg kan, står mig uklart. Jeg mener bare; en håndværker for eksempel – han er og har i alle tider, været efterspurgt for at udføre sit arbejde. Han drager nytte i folks hjem, når der skal sættes køkkener i stand, bygges skillevægge og hamres Monatana reoler op på snorlige rækker. 59a902ba274f9ba22715d32b6e287155 St.-Petersburg-Wawe-Pier-by-BIG01Imponerende bygningsværker fra tegnestuen BIG

Men jeg bliver aldrig håndværker. Mine evner rækker simpelthen ikke til det. Sidst jeg forsøgte mig med hammer og søm, var resultatet gennemført problematisk. Jeg havde netop sat en hylde op ude i køkkenet til krydderrier, da den, alle krydderierne og et enkelt billede af min morfar, faldt ned fra væggen, fordi min ven Henning ved et uheld rørte ved opsætningen. Han gispede af latter, og begyndte tilsidst at hoste, så det grænsede til det pinlige. Jeg besluttede mig med det samme for, at jeg havde ydmyget mig selv for sidste gang i håndværkerens tegn.

1582909419_mtn-jens-lindhe-02

Mullen har købt en boremaskine, der borer sig igennem beton som var det fastelavnsboller. Hun låner den ikke ud, men borer gerne et hul her og dér, uden bergening. Ellers er det mest mine mandlige bekendskaber, der siden hen har hjulpet mig med montering af div. lamper og hylder. En mand, der gør sig særligt bemærket på bygge-området er Bjarke Ingels, stifteren af arkitektfirmaet BIG. At hjælpe mig med lampeopsætningen har han stadig til gode, men i mellemtiden har han banet sig vej til New York, hvor han fremstår som en lysende stjerne på den arkitektoniske stjernehimmel. Hænderne slår jeg sammen, hver gang jeg læser om hans nyeste projekter, fra den evige række af principielle genialtiteter han har tegnet. Dét er så stort, tænker jeg, og forstår gang på gang, hvorfor hans firma hedder BIG.

BjarkeIngelsBillede af Bjarke Engels lånt fra Archimemeplex

Blændet af fascination for skabelsen, af ting som folk rent faktisk mangler, fandt jeg den video du ser herunder fra Ford Danmark, som på smukkeste vis, skildrer to danske fyre, der størrelsesmæssigt skaber det modsatte af Engels. Men de fine surf boards fra de danske surferdesigners “Oh Dawn” er skabt af samme omstændighed: Entusiatisk skabertrang og godt håndværk. Lad dig rive med – måske bliver du inspireret til at skabe noget selv:

Worst Idea Ever – Dude from Ford Danmark on Vimeo.

Og spørgsmålet er så, om det ikke bare er den gode skaber-steming jeg skal holde mig til, nu hvor værktøjskassen og jeg nok aldrig kommer på julekort.

Jeg fortsætter historefortællingerne lidt endnu.

Dette indlæg er sponsoreret af Ford

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Planlagt selvværd

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFra venstre mod højre: Glimmer kasse med duftolier, tændstikker og en Hay saks i. En sten med et poloraid foto af Christina og jeg, hvor jeg har min fineste kjole på, som jeg ønsker snart at kunne passe igen. En room spray fra Aveda. En håndcreme fra Aveda. En tørheds balm fra Maderá. En Buddha figur fra LA. En negleolie fra Ciaté. En duftolie lysestage fra LA. Og så min nye bog, Status og mine nye candyfloss negle. Lakken er fra Shellac linjen hos Depend.

I går læste jeg i et Q blad, at selvværdet stiger, når det lykkes en at holde sine løfter til sig selv. Når man får gjort som planlagt, undgår man alle skuffelserne. Morgenløbeturen bliver løbet, kæresten får ros for sit arbejde med støvsugeren, budgettet bliver lagt og overholdt og aftensmaden blev spist med familien, kun én portion.

Det hele ordenligt og godt. Men man har ikke en kinamands chance for at få selvværdet til at stige, hvis forventningerne til ens egen præstation ikke stemmer overens med virkelighedens uforudsigeligheder og overraskelser. Der skal være balance i målene, og plads til impulsiv kagespisning og middagslur i stedet for Hot Nalini Yoga. Mål skal sættes fordi man inderligt ønsker at ændre en vane, som vil give livskvalitet at få bugt med. Og ikke bare dårlig samvittighed eller stress.

Jeg fik i går skrevet, at jeg gerne ville blive bedre til at løbe, faktisk vil jeg gerne kunne løbe 10 km uden besvær. Det er et mål, som gør mig glad at tænke på. Jeg vil bare gerne kunne løbe frit omkring – ubesværet, og uden at gøre noget stort væsen ud af det. Og så vil jeg gerne kunne passe en st. 36 igen.

Så fra i dag af, går min balancerede indsats, på at få min krop i fin form, i gang. Det handler ikke om at nå målet asap, men at være i en sund proces, hvor jeg hver dag er stolt af mig selv, og roser mig selv, fordi jeg elsker mig selv nok til at passe min krop så godt jeg kan.

Her er min personlige liste med de ting, som vil gør min hverdag, endnu bedre og sunedere (jeg bygger en ekstra ting på hver uge, for ikke at blive helt overvældet af nye tiltag fra dag 1).

1. uge:
Jeg spiser sundt og godt, men ikke efter kl. 18 eller før kl. 10.00 og dyrker sport min. 4 gange om ugen

2. uge:
Jeg opsøger en hypnotisør som kan hjælpe mig med at slippe madtankerne

3. uge:
Jeg vil undersøge hvad blodtype jeg er, og se om det kunne have en effekt at spise efter det

4. uge
Jeg cykler til arbejde

I dag har jeg fastet efter min sene frokost, og spist et stykke lagkage før kl. 15.00 som var min seneste tid for at spise. Jeg faster i 16 timer hver dag, fordi jeg kan mærke at min mave elsker når den får fri for at fordøje mad hele tiden. Jeg har nået at lave negle, ryttet op på loftet og prøvet en volumactive hårkur fra Kerastase. Nu sidder jeg med det blødeste hår, fine negle og læser min nye bog. Jeg synes godt om det.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Mullen, Mulle og tre ønsker

IMG_8883Min veninde Mulle – ikke at forveksle med Mullen (min mor), rejser til New York om lidt, og sagde i går farvel til alle vennerne med middag og fest på Balthazar og Sunday. 

“Jeg har prøvet dem, de sidder fuldkommen kanon” siger Mullen tilfreds om sine nye læder leggings. Mullen: 56 år. Innovator hos Aller. Rund i formen. Læder leggings i st. XXL. Nåh nej. St. XL. Men det er også ret stort.

Carla Mickelborg: 25 år. TV-Tilrettelægger på DR. Drømmer om at kunne passe et par læder leggings i st. S. Udemærket krop. Selvværdsproblemer? Naaarh..

IMG_8827 copyMin løberute i Århus, er så pæn, at jeg rent faktisk fik løbet TO gange denne uge. Hele 6 km. hver gang.

Jeg faldt i snak med en dame nede på badebroen.
Jamen dog, siger Mullen, uden at løfte blikket fra computerskærmen.
Vi hoppede i vandet på samme tid, og så tror jeg hun synes det var naturligt at sige noget.
Hvad sagde hun så?
At hun netop havde sagt sit job op som designkonsulent, og at hun aldrig havde været lykkeligere. Og selvom hun nu var arbedsløs, og ikke kunne gå på café i tide og utide og bruge halve og hele hundrede kroner på kaffe og småkager.
Jaså.
Ja, og da vi kom op af vandet igen, og havde tørret os og lå i solen på maverne, legede vi en leg, hvor hun var Genie og jeg var Aladdin. Og så fik jeg lov til at ønske tre ting – hvad som helst!
Hun lyder sød.
Hun var sød. Vil du høre hvad jeg ønskede?
Ja
Okay, jeg ønskede for det første, at jeg havde en krop, som jeg slet ikke havde det mindste imod. Selv ikke efter 2. portions aftensmad og en hel pose lakridsmandler.
Du har en dejlig krop. Stop det.
Så du synes ikke jeg..
Nej, elsk nu bare din krop. Den er så fin.
Okay, men det ændrer alligevel ikke på, at jeg vil kunne løbe 10 km. uden pause igen, passe en st. 36, spise sundt og let og få mig et par nye boobs.
Det kan du jo også få, mens du er glad for din krop?
Nåh ja.
Så igen, stop.
Okay.

IMG_8859Yndlingsmorgenmad blev spist lørdag morgen, mens jeg hørte Mads og Monopolet, og havde optur på. Portionen er til 2: Hindbærmos med blåbær og hampefrø. Hindbærmos: En pose frosne øko hindbær, 1/2 avocado, biodynamisk letmælk, vaniljekorn (kan fås på dåse fra Urtekram) sødet med stevia sukker. Blend. Spis.

Hvad var næste ønske?
Det var, at jeg vil tjene 80.000 kr. om måneden, udelukkende ved at lave ting jeg elsker, hvis du absolut vil vide det.
Det synes jeg er et godt ønske, lad os grave lidt mere i det.
Okay.
Fortæl mig hvad du elsker at lave.
Jamen, jeg elsker faktisk det jeg laver nu. At fortælle historier – på TV, skriftligt og med lyd. Og så kan jeg godt lide selv at være ærlig på skærmen.
Hvad mener du med det?
Hva’?
Jeg siger, hvad mener du med at være ærlig på skærmen?
Jamen, det jeg mener, er for eksempel at jeg synes det er kedeligt at spille skuespil, men sjovt at lave TV, fordi jeg bare er mig selv.
Okay, så du vil være TV-tilrettelægger og TV personlighed?
Ja, og konceptudvikler – fordi jeg elsker at finde på nye koncepter og skabe noget nyt.
Men det er du jo nu.
Nåh ja.
Men du tjener ikke 80.000 kr. om måneden på det.
Bingo.
Endnu.

IMG_8877 copyOpfindsomme drinks blev i går indtaget med stor fornøjelse på Balthazar sammen med Mulle og herren bag baren med butterfly og seler. Han fik mig til at le, da han sagde: “Slå jer ned. Ellers gør jeg det”.

Det sidste ønske var straks sværere at bestemme sig for.
Men jeg tog en rask beslutning om, at de mennesker jeg omgiver mig med, for altid vil være kærlige, gode, sunde mennekser, som jeg vil elske at dele mine oplevelser med, fordi de ser mig for den jeg er, og ikke kun som “TV-tilrettelægger-festbabe”, altså kun en brøkdel af den jeg er.

Der er jo ingen der kan se hele Carla, siger Mullen stille. Men du kan vælge at være sammen med mennesker, som får det bedste frem i dig. På godt og ondt. Det det handler om, er at vide at andre er et spejl af en selv, så kampen er altid inde i dig selv. Og sandheden er jo, at det ikke behøver at være en kamp. For man kan altid vælge at acceptere livet som det er. På den måde er hver eneste dag helt fantastisk.

IMG_8807 copySmil og vær’ glad. Du er elsket.
Citat: Genie Mullen

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Slikker problemerne væk

10540676_10151982841752255_261434558_n copy
Som jeg nævnte hermeldte jeg for et par måneder siden, min mor og jeg til en såkaldt “Oreo slikke battle”, for at få afgjort hvem af os der skulle gøre min (og hendes, hun og bor hos mig sammen med min bror) lejlighed klar til en sommer uden støv i krogene.

Jeg vandt. Det er vel nærmest unødvendigt at sige det, men jeg kan bare det der med at slikke kiks. Stolt som en pave. Præmien nåede jeg til stor ærgrelse, aldrig at nyde, da jeg som den opmærksomme læser ved, er flyttet til Århus.

Jeg er dog i skrivende stund på vej hjem til København, for at danse på bordene lørdag nat, og filme en auktion søndag morgen. Men jeg er ung og frisk, og kroppen ved besked – hold ud.

Jeg skal i den forbindelse gense min lejlighed – nu med de blå håndklæder (min mors rædselsfulde håndklæder i pang blå) hængende på badeværelset. Spisebordet er vanen tro efter øjeblikkes uopmærksomhed, blevet rykket helt hen til sengen, fordi det er smart, når man alligevel altid spiser i sengen. Og jeg ved bare at de trives i bedste velgående, Mullen og Missen. Ganske sikkert fordi mit rengørings jerngreb endelig er sluppet. Det er et arbejdsredskab, messede jeg, hver gang jeg skulle lave mad, og vasken var ufremkommelig som en banegård i myldretiden. Hvor svært kan det være at holde en vask fri for gulerodsskræller, snavsede kaffekrus og sorte bradepander? Det må da kunne lade sig gøre at få den opvask overstået, i forbindelse med selve svineriet. Men ak. Og således står jeg ved udgangspunktet, og må denne weekend gøre mig klar til slikke balltle nr. 2 – i kampen mod opvasken der tårner sig op. I mit køkken.

Se hvordan andre løser deres små stridigheder her:

Denne artikel er sponsoreret

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Som om jeg gad arbejde i Mærsk?!

Jeg elsker det jeg laver. Hver dag jeg slår øjnene op, glæder jeg mig til at lave TV udsendelser, skrive blogindlæg eller selv medvirke i et eller andet tosset. Men ikke så få, udfører deres pligter så godt de kan, nærmest helt uden begejstring. Jeg selv har natuligvis også haft jobs, hvor al livsglæde tog affære uden for arbejdstiden, men i baghovedet var der altid en tanke, der fortalte mig at situationen var midlertidig, og således fik jeg også hér det bedste ud af situationen, og kom igennem dagene med et smil på læben.OLYMPUS DIGITAL CAMERAHer ses jeg glad og fri i LA sammen med min ven Asmus. Vi venter på morgenmaden, og en dag uden nogen form for plan. Den blev god alligevel.

Arbejd-arbejd

Pindis smelter, efteråret gør skoven smuk, frosten lægger sig, der kommer is på vandene, det hele tør igen, og sådan fortsætter det år efter år. Der er mange gode mennesker der er gået glip af årstidernes glimmer af håb. Og det er i grunden synd og skam. De aser og maser, for at kunne flytte i noget større, købe sig en ny bil og krybe hjemad efter en langlang arbejdsdag uden en eneste ny tanke eller rosende ord fra chefen. De bliver mørke i blikket, laver noget med skuldrene, så de ser mindre ud, og bliver mørke omkring øjenene. Ikke fordi de er sure, har en dårlig dag eller nogen har urineret på ders sukkermad, men fordi de bærer på en tunghed i sjælen, skyldet en sådan monotoni og principiel kedsommelig tilværelse. Forventningerne til livet synes højere end livet selv. Hele tiden denne higen efter noget større og bedre. De må konstant være i bevægelse, for ikke at opdage hvad fanden det er de spilder deres liv på.

- Det skal være rigtigt, korrekt og udtales præcist som i Sydfrankrig, tak.
- Du kan aldrig få et job hos Mærsk hvis du ligger det billede op.

- Man må forvente en konsekvens af den opførsel.
- Folk spørger mig tit: Hvorfor er du så god?
- I min familie har vi tradition for at blive sammen med vor ægtefælde hele livet.

IMG_6732-652x652Jeg har i nu et halvt år boet i de her to Samsonite kufferter, først i LA, nu i Århus. Jeg har været heldig at finde de mest fantastiske værelser der hvor jeg skulle i praktik, hvor jeg kan bo i fred og fordragelighed, uden at skulle koncentrere mig om indretning eller terminer. Det er befriende.

Der er med andre ord andet ved livet end dets hastighed og materielle goder, og selvom jeg til tider selv glemmer at stoppe op, beskæftiger jeg mig trods alt med noget jeg finder en altoverskyggende glæde ved. Og jeg priser mig lykkelig for at komme fra en familie, der altid har lavet det der gør dem lykkelige. Og kun det. Også selvom det betød, at jeg aldrig har været på skiferie, at vi skulle spare på pengene og at min mor og lillebror måtte flytte hjem til mig for et par år siden. Det er midlertidigt, siger stemmen stadig beroligende:)

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAt kunne springe i havet hver morgen, var muligt for mig i LA såvel som her i Århus. Jeg håber aldrig jeg skal bo længere end et stenkast fra vandet igen. Vand er menneskets bedste ven!

Fri som kunstner

“Vi har prøvet det der med fast arbejde. Og det var ikke noget for os”

- sagde min morfar altid, og hostede højt og længe, så det grænsede til det pinlige. Han var jazz musiker og kunstmaler, og ham var der ingen der kunne bestemme over.  Han kom og gik som han ville, men vi i familien (og en lang række forskellige kvinder) elskede ham alligevel. Min mor er på sin vis lige sådan, bort set fra, at hun tog moderrollen langt mere seriøst end min morfars boheme filosofier og syre jazz ideer. Det takker jeg hende for, og ved, at hendes gode eksempel er grunden til, at jeg i dag er fri af skyld og pligt. Så tak til Mullen.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg er pt. ved at få en cykel af samme mærke som den jeg havde i LA, Gazelle, da jeg hverken før eller siden har haft en cykel af så god kvalitet. Den glæder jeg mig til at cykle rundt på i Århus. Frihedsfølelse for fuld pedal!

Stolt som en pave

Når jeg hører på mine veninders familiers krav og rynkede bryn, når fjumreår og højskoleophold kommer på tale, får jeg gåsehud og må ud og trække luft. Jeg synes det er pisse-synd at disse gode folk, skal bruge livet på at få det stolte smil frem på faderens læber. For den opgave er dømt til at mislykkes. Jeg tror ikke på vi kan gøre alle tilfredse. Der vil altid være nogen der synes, at din idé er ubrugelig, eller den måde du stabler dine klodser på, er upraktisk og lige lovlig simpel.  Men hvis du bygger dit tårn fordi du synes om at bygge med klodser, og ikke blot fordi du har fået dem i gave, og du forventes at bygge noget prangende med dem, bryder du på den måde ud af forventningernes jerngreb, og ind i en ny retning af ikke kun egen – men andres glæde og lutter harmoni. Jeg laver TV, spiser dejlig mad, cykler på arbejde, griner på stikord fra sjove venner og spiser ostemadder – fordi det gør mig fri og glad. Hvad gør du?

OLYMPUS DIGITAL CAMERAØkologisk ost og smør fra Naturmælk, med min yndlings instant kaffe fra Urtekram – lykke på mit knækbrød.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Held og lykke

IMG_8620Her ses jeg ved et busstoppested i Århus, hvor jeg udnytter ventetiden til at tage en selfie.

Doddaw. Jeg sidder på Strandvejen og spiser min morgenmad for 8. dag i træk (som der er opskrift på sidst i indlægget). For en uge siden flyttede jeg som bekendt til Århus for at lære at lave TV. Jeg er så glad så glad, og jeg bader i havet hver morgen, fordi jeg er så heldig at bo sammen med en sød dame i hendes hus lige ud til vandet. Og det er nok alt det vand og alle de nye oplevelser og al den godhed der møder mig hver dag, som har gjort, at jeg har tænkt en tanke:

Hvor heldig har man lov at være?

Og det er ikke ironisk ment. Jeg mødte en dame i toget på vej hjem fra København, som mente, at det kørte for mig. Det sagde hun inden vi overhovedet havde nået at udveksle livshistorier eller smagt på de bolcher hun få øjeblikke senere bød mig på. Og hun mente det ikke kun sådan rent fysisk – toget i bevægelse Du ved, fart på, mig fra a-b, nej hun mente, at det kørte for mig på et langt dybere plan.

Det handler om taknemlighed, sagde hun og greb efter bolcherne, og mindede mig om hvad jeg selv havde sagt for et sekund siden, da vi satte os ned på vores pladsreservationer:

“Jeg elsker at køre i tog. Her kan man sidde og nyde turen og slappe af i ro og mag. Livet er sgu da herligt.” – sagde jeg og slog benene op på sædet ved siden af mig.

Untitled-1

Jamen jeg mener det! Siden jeg er flyttet til Århus, føles bekymringerne pludselig så fjerne. Der er kommet en lethed ind i min hverdag, som sletslet ikke fandtes i LA, og heller ikke rigtig i København. Jeg tror nærmest ikke jeg har følt mig så let siden dengang jeg var barn. Bekymringsfri og glad for nyt legetøj og fredagsslik. Det er som om at mine tanker er blevet lidt mindre indviklede efter flytningen. Måske fordi jeg for en gangs skyld har en plan der rækker længere end til næste weekend. Og den slags beroliger. Det næste år skal jeg lære at lave TV i Århus. That’s it. Og hvad jeg bruger timerne fra 16.30-24.00 til og weekenderne, er fuldkommen op til mig.

Tilbage til togturen: Damen i toget sagde dernæst, at min taknemmelighed er dét der gør, at jeg igen og igen tiltrækker så meget godt. Plus og plus gir’ plus, og med ét kunne jeg pludselig se  mening med min matematiske studentereksamen. Min succeskurve er en eksponentiel funktion: Hvor tid og lykke stiger med lige store forholdstal Dét var en stor tanke, i toget til Århus, og tilmed med tømmermænd.

Efter tre times togtur lykkedes det mig at få nedfældet en aktuel liste, som skulle opridse alle de ting som jeg er taknemmelig for netop nu, ligsom for at holde styr på hvad jeg kan forvente mig frem over. Der er selvfølgelig flere ting jeg er taknemmelig for end disse, men det vil føre for vidt at komme ind på dem alle sammen hér.

Untitled-3Her er mit værelse, set fra sengen. Udenfor vinduet ligger der en skov. #minbaghaveerenskov 

Jeg er taknemmelig fordi:
  • Jeg går på TV & Medietilrettelæggelse
  • Jeg er i et meget lærrerigt praktikforløb det næste år
  • Jeg har boet i LA
  • Jeg har fået nogle gode kontakter i LA
  • Jeg har udlevet min drøm om at blive skuespiller
  • Jeg har min egen blog, som jeg kan inspirere folk med
  • Jeg møder det ene fantastiske menneske efter det andet
  • Jeg elsker min familie
  • Jeg føler mig rig fordi jeg ikke mangler noget, og altid kan finde en løsning på økonomiske- såvel som personlige problemer
  • Jeg har fået et helt fantastisk hjem i Århus
  • Jeg kan bade i havet hver morgen før arbejde
  • Min mor og lillebror klarer sig rigtig godt
  • Jeg kan beholde min lejlighed i CPH selvom jeg bor i Århus, fordi Mullen og Missen bor der
  • Jeg griner hver dag, især sammen med mine yndlingspersoner
  • Jeg livet giver mig alt jeg beder om


Og hér en særlig stor tak til min sidemand i toget, der trodsede de mange ledige sæder rundt omkring i toget, og satte sig lige dér hvor mine ben lå fordi hans pladsbillet sagde det. Tak, fordi du hørte Shubidua hele vejen fra Odense til Århus. Tak fordi du tog vinduespladsen mens jeg var på toilettet. Og i særdeleshed tak for dit lufttrommespil og indlevende mimen. Tak for overraskelsen og dit mod til at være den du er, og høre den musik du, og kun du, kan lide. Tak.

IMG_8725 Jeg var i København et smut denne weekend, fordi vi havde optagelser dér om lørdagen. Og fordi C. holdte fest på Stay Hotel om aftenen. Og så blev det Zensygt zenere på Zen.

Untitled-2 Hotel Scandic kl. bræk lørdag morgen, og afroshop på Istedgade senere samme dag. Bliver aldrig træt at at klæde mig ud.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Og så til morgenmaden, som jeg som sagt spiser i ro og mag, ikke så sjældent i sengen. Bedre start på dagen fås ikke.

Sådan gør du:
Mos bananen og bland mosen med æg og vanilie. Steg dejen på en ikke alt for varm pande, med rigeligt kokosolie på.

Brug din stavblender til at mixe avocadoen sammen med de andre ingredienser.

Servér det med hyldebær-frugtkrymmel på toppen for et ekstra fint look.

Opskrift

Pandekagen:
1 banan
2 æg
frosne bær
vaniljepulver

Avocadocremen:
1/2 avocado
en håndfuld mynteblade
2 spsk skyr
steviasukker efter smag

 

 

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Magiske Århus

OLYMPUS DIGITAL CAMERAUde for ruden suser vand og land forbi i højfart. Jeg kører i lyntog, og deler sommerminder med en bassist, der spiller musik for mig i toget. Vi sidder hver for sig og lytter efter, og føler hver vores. Det lyder godt, og jeg fornemmer, at noget godt venter for enden af lynturen. Jeg er atter på vej og aner ikke til hvad. Jeg skal flytte ind sammen med en dame jeg kun har talt med en enkelt gang i telefonen. Jeg skal arbejde et helt år, med folk jeg kun har mailet med, og bo i en by jeg kun har besøgt et par gange. Nye eventyr venter mig, og jeg er ved at revne af begestring. For alt tyder på, at det er i det ukendte og nye, hvori magien for alvor får frit spil. Overraskelsen bringer mere med sig, end det planlagte og forudsete, synes erfaringen at have vist. På forhånd er det mig dog trods alt bekendt, at jeg i det næste år skal lave TV som tilrettelægger i Århus. Så langt så godt. OLYMPUS DIGITAL CAMERAInden afrejse satte jeg mig selv på den opgave, at få smidt alt det ud, som jeg ikke bruger længere. En gang for alle. Resultatet blev, at jeg nu har et par kasser med tøj og sager stående på loftet, og denne kuffert med mine yndlingssager.  Min røde Samsonite kuffert gør det muligt for mig, at samle mit liv i én eneste kuffert. En kæmpe kuffert, bevares. Smukt, hvis jeg selv skal sige det.
IMG_8598Skønheden når hele vejen ud til strandkanten, hvor jeg i går aftens tog dette billede af mit nye hjem. Vi bor lige i solstrålen.

IMG_8599Efter min aftendukkert var jeg helt let i kroppen, og svævede ud i haven og samlede mad, som vi spiste med sindsro og boblende lykkefornemmelse.IMG_8601I haven har vi urter og et drivhus fyldt med søde små tomater, agurker og en enkelt melon, som venter på lige netop dén særlige lejlighed, der vil indbyde venner og bekendte til melon-fejring, hvor den vil blive plukket og spist.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAKærlig mad. Jeg kan li’ det. Det er næsten umuligt ikke at lave god mad med disse resourcer til rådighed, og det gør det lettere for mig at få tankerne på noget andet. For så godt som intet godt kommer ud af madtanker, og jeg fornemmer at jeg så småt ved at befri mig fra dem. Hjernen har for travlt med at være tilfreds.
IMG_8606 Min første løbetur siden LA tog fart i morges, hvor jeg løb ufatteligt langsomt, kort – men hamrende lykkelig afsted langs vandet. Men jeg skal nok komme efter det, og i morgen trækker jeg i mine stramme Kari Traa bukser igen, og håber de med tiden bliver lidt løsere.IMG_8611 copyMorgenmad spiste jeg tilfreds med egen indsats, herefter på mit værelse mens jeg lagde make-up og lyttede til denne playliste.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAltan med havudsigt, krydreurter og sure tær i saftevand.
OLYMPUS DIGITAL CAMERARen Århus magi – hjemme på Strandvejen såvel som på mit nye arbejde. Gode folk, ny læring og et stort tak herfra!

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Madtanker er pisseindviklede

IMG_0536Tænker du meget på mad?
Nej
Aldrig?
Egentlig ikke, nej
Der bliver stille i lang tid
Det gør jeg heller ikke, siger jeg så.

Nu synes jeg ikke jeg vil tænke mere på mad. C. tænker aldrig på mad, og han er både slank og spiser kun til han er mæt. Hans tanker tager ikke på langfart, og smudser øjeblikket til med madtanker. Ingen komplicerende tanker kommer krybende i C’s hoved.

Hvordan kan jeg blive lidt mere som C?

maslow

I virkeligheden er det enkelt, kan jeg læse mig til på Google. Med mad i maven, søvn og tøj på kroppen, er tilværelsen ifølge Maslow’s behovspyramide nederste del – til at komme igennem. Mere behøver mennesket i virkeligheden ikke. Men hvor kommer madtankerne ind henne? Jeg er i tvivl. Og det er fordi det her er pisseindviklet. For mad er nødvendigt, men tankerne omkring dem er lidt mere lala. Dem har man ikke rigtig brug for.

Jeg går derfor direkte til selvrealiserings toppen. Èt langt skridt hen over de faste tankemønstre, vanerne, sammenligningerne med min omgangskreds, og præstationerne – dem kan man godt proppe op et vist sted, hvis man vil luge ud i de faste tankegange.

Det skal være slut med kun at tænke i brøkdele af det massive hav af tanker, der ellers ligger lige for.

Jeg krøller fortsat madtanker sammen og smider dem i skraldespanden og forsøger mig med en imaginær samtale med madtankerne:

Ja hej, det er Carla. Tak for sidst. Jeg skulle bare lige sige, at jeg har fået et liv, og ikke kan ses længere, beklageligvis. Jeg har fundet ud af at du misbruger mine vågne timer med tanker om næste måltid, hvordan jeg kan tabe mig ved kun at spise én portion (selvom den er altalt for lille), og alligevel tvinge mig til at tjekke køleskabet for snacks. Du er desuden vildt hård imod mig, når du sammenligner mig med mine tynde veninder, og jeg vil bare sige, at jeg synes mine former er mindst lige så fine som deres spagettiarme og minusrøve. Så ja, farvel og tobak. Adjø. Adios and goodbye.

Jeg lægger røret på.

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Betal din nye Marc Jacobs duft med et #!

36197f17dce1fdddb5c3ab86047b23d8 copy Ny duft fra Marc Jacobos – der dufter friskt af blomster og frugt. Noter af litchi, blåregn og kokosvand.

Jeg elsker Marc Jacobs. Og i denne sommervarme, er parfume heller ikke sådan lige at kimse af. Derfor er det mig en stur-stur glæde at kunne præsentere dette nye koncept, hvor du betaler din parfume med et # og et billede. Det er da rørende..

VIND EN PRØVE PÅ DEN NYE PARFUME VED AT TAGE ET KREATIVT BILLEDE FRA POP-UP SHOPPEN I MAGASIN, OG HASHTAG DET MED
#MJDAISYCHAIN & #MJDAISYCHAINDK
POST DET PÅ INSTAGRAM, FACEBOOK ELLER TWITTER.

Hele ideen er blot at man kan bytte sit hashtag for en duft prøve før duften lanceres endeligt. Så der handles i Social Currency / #hashtag i stedet for kroner og øre. Sejt!

Der ud over deltager du også i konkurrencen om at vinde både dufte og lækre Marc Jacobs tasker – og der findes nye vindere hver dag!

Tid & Sted:
Mandag den 4. august – fredag d. 8. august
Marc Jacobs Pop-Up shop Magasin Kgn. Nytorv

DaisyDream_50ml_bottle&box-2Jeg udlodder desuden 2×50 ml. Daisy Dream, til dem der følger mig på Bloglovin her!

Parfumerne jeg udlodder er sponsoreret af Marc Jacobs

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Merlin rykker til Århus

Jeg drikker temmeligt meget mere vin og ses med flere mænd, end jeg selv, og ikke mindst veninderne synes er acceptabelt.

En besked dukker op tidligere i dag, med ovennævnte budskab, og jeg sætter fingrene i tindingen, og kan mærke det strammer inde under panden. Jeg bliver enormt træt når du skælder mig ud, fordi jeg fester for meget, skriver jeg tilbage. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at det ødelægger vores venskab, at du ikke kan lade mig fucke lidt op i fred.

Sådan var det ikke før i tiden, der fuckede vi op sammen! Inde i mit hjerte, jeg holder mig på brystet, der er du, og der vil du altid være. Og det selvom jeg PT befinder mig i lidt af en omstillingsproces, efter du har skiftet kurs, jeg selv skal flytte fra København om mindre end 3 dage, og alt mere eller mindre er blevet vendt op og ned. Der skal mere til at få mig til ikke at elske dig.

I går hørte jeg en mand sige i radioen, at sande venner elsker hinanden i tykt og tyndt, og det var stærkt. Tykt og tyndt siger jeg bare. Men hvordan elsker man når man ikke vil de samme steder hen, tale om de samme ting eller blot opnå accept af hinandens valg. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvordan jeg skal kunne sidde stille at tale om problemer så længe, uden nogen rykker sig en millimeter. Der er ikke kaffe nok, vi løber tør. Hvis vi skal tale om selvudvikling igen, så bliver jeg vanvittig. Det er jeg for så vidt allerede blevet. Selvudvikling er noget man gør.

834b0e229f59fa52172aee75c27fcc58Billede fra Pinterest

På søndag rejser jeg til Århus, og jobbet er nærmest kommet som på bestilling. Jeg forlader København i en hvirvelvind af støv og indviklede situationer, som en anden Merlin. Og vender tilbage – når jeg ikke længere er træt af både det ene og den anden. Klogere, og et stik dybere i TV journalistikkens frodige mediehave. Nu skal der tilrettelægges!

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

- inspiration til dig fra mig