Betal din nye Marc Jacobs duft med et #!

36197f17dce1fdddb5c3ab86047b23d8 copy Ny duft fra Marc Jacobos – der dufter friskt af blomster og frugt. Noter af litchi, blåregn og kokosvand.

Jeg elsker Marc Jacobs. Og i denne sommervarme, er parfume heller ikke sådan lige at kimse af. Derfor er det mig en stur-stur glæde at kunne præsentere dette nye koncept, hvor du betaler din parfume med et # og et billede. Det er da rørende..

VIND EN PRØVE PÅ DEN NYE PARFUME VED AT TAGE ET KREATIVT BILLEDE FRA POP-UP SHOPPEN I MAGASIN, OG HASHTAG DET MED
#MJDAISYCHAIN & #MJDAISYCHAINDK
POST DET PÅ INSTAGRAM, FACEBOOK ELLER TWITTER.

Hele ideen er blot at man kan bytte sit hashtag for en duft prøve før duften lanceres endeligt. Så der handles i Social Currency / #hashtag i stedet for kroner og øre. Sejt!

Der ud over deltager du også i konkurrencen om at vinde både dufte og lækre Marc Jacobs tasker – og der findes nye vindere hver dag!

Tid & Sted:
Mandag den 4. august – fredag d. 8. august
Marc Jacobs Pop-Up shop Magasin Kgn. Nytorv

DaisyDream_50ml_bottle&box-2Jeg udlodder desuden 2×50 ml. Daisy Dream, til dem der følger mig på Bloglovin her!

Parfumerne jeg udlodder er sponsoreret af Marc Jacobs

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Har I set konkurrencen fra Stimorol?

Merlin rykker til Århus

Jeg drikker temmeligt meget mere vin og ses med flere mænd, end jeg selv, og ikke mindst veninderne synes er acceptabelt.

En besked dukker op tidligere i dag, med ovennævnte budskab, og jeg sætter fingrene i tindingen, og kan mærke det strammer inde under panden. Jeg bliver enormt træt når du skælder mig ud, fordi jeg fester for meget, skriver jeg tilbage. Jeg vil faktisk gå så langt at sige at det ødelægger vores venskab, at du ikke kan lade mig fucke lidt op i fred.

Sådan var det ikke før i tiden, der fuckede vi op sammen! Inde i mit hjerte, jeg holder mig på brystet, der er du, og der vil du altid være. Og det selvom jeg PT befinder mig i lidt af en omstillingsproces, efter du har skiftet kurs, jeg selv skal flytte fra København om mindre end 3 dage, og alt mere eller mindre er blevet vendt op og ned. Der skal mere til at få mig til ikke at elske dig.

I går hørte jeg en mand sige i radioen, at sande venner elsker hinanden i tykt og tyndt, og det var stærkt. Tykt og tyndt siger jeg bare. Men hvordan elsker man når man ikke vil de samme steder hen, tale om de samme ting eller blot opnå accept af hinandens valg. Jeg kan simpelthen ikke forestille mig hvordan jeg skal kunne sidde stille at tale om problemer så længe, uden nogen rykker sig en millimeter. Der er ikke kaffe nok, vi løber tør. Hvis vi skal tale om selvudvikling igen, så bliver jeg vanvittig. Det er jeg for så vidt allerede blevet. Selvudvikling er noget man gør.

834b0e229f59fa52172aee75c27fcc58Billede fra Pinterest

På søndag rejser jeg til Århus, og jobbet er nærmest kommet som på bestilling. Jeg forlader København i en hvirvelvind af støv og indviklede situationer, som en anden Merlin. Og vender tilbage – når jeg ikke længere er træt af både det ene og den anden. Klogere, og et stik dybere i TV journalistikkens frodige mediehave. Nu skal der tilrettelægges!

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Jeg sveder rosé

10527745_10151951407537255_5880944590950172017_n

Yogaoutfit: Top H&M, Buks Kari Traa, Kæmpe taske Moshi Moshi, Solbriller Karl Lagerfeld

Det er et mas at holde mig ædru for tiden. Rosé glasene tårner sig op, lige så snart jeg stikker hovedet ud i højtrykket. I går var ingen undtagelse. Efter halvanden times Nalini Hot Yoga, hvor jeg pinligt nok svedte rosé, cyklede jeg med yogamåtten under armen, ind til byen for at hente mine glemte sko i R’s hjemmebar. Vi spiste kartoffelmadder og drak iskold snaps, mens vi snakkede om parforhold og det at få rørt sig:

“Jeg dyrker slet ikke det der, motion, sagde R tilfreds og rakte ud efter en bøtte mayo på størelse med en olietønde. “Men når jeg bliver 80, så skal jeg have en fucking lækker yoga læreinde, som jeg kan strække lidt ud med”. Stærk udmelding. 10547423_10153060953369148_8913362849245524241_n copy

Derfra gik det hverken værre eller bedre, end at jeg stødte ind i F, da jeg var i færd med at øve mit baglænsfald i det nye havnebad. Og så var der ingen kære mor. Rosé blev skænket, og den ene slurk vin tog den anden. Senere dansede de københavnske tårne, jeg selv og Kajak Cafeens palmetræer i aftensolen, og det var både smukt og godt. Annie bød ind med en lang fortælling om et skænderri om et par “raller-sko”, som jeg aldrig helt forstod hvad gik ud på. Men jeg var for fuld til at kommentere det, og vi grinte bare og nød en dansk sommernat ved vandet.
995564_10151951407842255_5387391682191104440_n copy I morges var der ikke andet for end at drikke mine øjne åbne med en kop vanvittig stærk kaffe. Og det drak jeg mere af senere på dagen, hvor min smukke veninde Fanny og jeg samlede op på et halvt års adskillelse, efter henholdsvise LA – og Nice ophold. Vi spiste tatar, og alt var lutter harmoni. Endnu en god dag på Mickelborgen. Tre dage til første arbejdsdag.10527312_10151951407352255_5108013664609998083_n copy

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Fra intet til alt

Om en uge rejser til til Århus. Ikke kun for min egen uddannelses skyld, men nogen skal jo gøre det. Og heldigvis glæder jeg mig helt enormt. Imens jeg venter, spilder jeg så sandelig ikke tiden. Jeg var ellers på vej til det, da jeg i går følte mig syg og ville tage endnu en hjemmedag. Men så skrev Chris, og spurgte om jeg ikke ville med til Grøn Koncert. Han havde VIP billetter, og det gik hverken værre eller bedre, end at jeg strøg ud af døren, uden at se mig så meget som en enkelt gang tilbage mod sygesengen. Her kan i se resultatet af min beslutning:

IMG_8383Chris er mindst lige så morsom, som han er solbrændt. kkkHades skaber hår-trend til Grøn Koncert. Du så det først hér på bloggen.
IMG_8395 Hvid som sne, sang Nick og Jay Chris og jeg afsted mod udgangen.

IMG_8426Aldrig har jeg i mit liv grint så meget på en cykeltur hjem. Min cykel derimod, led en smertefuld død.
IMG_8422 copy Aftendukkert i Sluseholmen. Mit gamle hood.
IMG_8438 Næste morgen, blev vi hentet af den gode Crone (taxa) og kørt til verdens fedeste hus, ejet af Crones ven, der ikke engang selv var hjemme. Men vi hyggede os gevaldigt alligevel, og sendte hus ejeren kærlige tanker.IMG_8448 Nogen spillede tennis.

IMG_8490IMG_8489 Mens andre solede sig og benyttede chancen til at tage en selfie
IMG_8492- og spise sig en flæskestegssandwich.  Oh yes.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Alle mine mænd –

Efter kedsomhed kommer..

Det er sidste uge i min sommerferie og jeg har fået halsbetændelse. Feber har jeg også. Jeg forsøger at affinde mig med, at der intet vil ske i dag.

Jeg har hele ugen øvet mig i at krølle mad-tanker sammen, med blandet succes. Det er som om, at rosé og kontrolleret tankegang, ikke hænger så godt sammen. Jeg går mod køkkenet for at lave mig selv noget morgenmad. Jeg kommer tilbage til sengen med sagerne, ligger mig ned igen, og spiser det, mens jeg tænker på at jeg burde melde mig til yoga senere i dag, hvis altså feberen går væk.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAMin morgenmad i dag: Trekants rugbrødsmadder med biodynamisk smør fra Naturmælk, 1/2 avocado, himalaya salt fra Urtekram, peber, blødkogt frilandsæg, salat med Høost, hindbærmos med Græsk yoghurt, kaffe med café mælk og vand med øko citron.

IMG_8343 copy Udsigten fra hjemmebaren i fredags.

Mens jeg ligger i disse og andre tanker, tikker der beskeder ind på Facebook, to på Snapchat og ved grød, en på mailen. Det er weekendens bekendskaber der indhenter mig, og jeg reagerer instinktivt ved at få et sus i maven. En af dem må da være S. tænker jeg. Men må med skam indse, at han stadig ikke er hoppet ud af sin  stillekupé.

IMG_8214Ecco sko med leopardmønster. Wow

Hvad skal jeg dog foretage mig, skal jeg overhovedet foretage mig noget denne lumre sommerdag, måske sende en mms med et billede af mine brune ben lagt skødesløst på de hvide lagner, nej, det ville virke desperat, jeg skal ikke kontakte S. tænker jeg, selvom det er svært, for min hjerne byder mig det modsatte, og vil fremprovokere et møde, og det kan da heller ikke være for meget at forlange af en der vil have børn sammen, men javel ja, jeg skal holdes udenfor, måske skulle hun sende ham en besked, bare sådan helt hastigt. Noget ala:

“Hey sveske – skal vi til Grøn Koncert?”

Næste besked:

“Ups – den var ikke til dig. Vi ses!”

Så får jeg da i det mindste gjort opmærksom på hvor sjovt jeg selv har det, mens han er på arbejde. Men det bliver ikke til noget, både troværdigheden og situationen taler imod det og fornuften ikke mindst.

Men at stalke ham på Google, føler jeg mig ikke for god til.

Efter at have læst et par artikler, kigger jeg på min egen blog. Jeg genlæser mit aller første indlæg, skrevet for 5 år siden, som et tårn af reflektion i et hav af afmagt:

15.11.2009
Det er stadig lidt mørkt da jeg vågner. Ved siden af mig, ligger en rødhåret mand, jeg ikke kan mindes at have set før. Han skal skynde sig hjem, da han skal se børneteater med sin søster og hendes datter kl. 10. Han har et kærligt blik, og siger en masse søde ting, imens han tager sit tøj på. Han er faktisk sød, tænker jeg, og han spørger endda om han godt må træde på mit hvide gulvtæppe med sko på. Det må han selvfølgelig ikke. Men jeg lod ham alligevel gøre det, nu han gjorde sig den ulejlighed at spørge. Han gør det hele hurtigt, og jeg lukker øjnene, i det døren smækker. Ham skal jeg aldrig se igen, tænker jeg. Cola Zero drikkes direkte fra køleskabet. Jeg er stadig fuld. Griner et hæst grin ved tanken om min tilværelse. Går i seng igen, og aftaler med mig selv, at blive liggende her, lige så længe jeg magter det. Går i Super Best med uglet hår. Ligner lidt en der har fået stød. Har endda glimmerbluse på. Og mine nye hvide gummistøvler. Kan mærke jeg ikke har det så godt, da jeg går over vejen. Jeg står foran avocadoerne og griner, da en mand rækker ud efter den avocado, der er skåret midt over, for at vise os hvor modne de er. Han ser skræmt på mig, og strammer sine regnormslæber i et smalt smil, da jeg fortæller, at jeg troede han skulle til at tage udstillings avocadoen. Lavede risengrød.. Har spist 3 portioner og føler mig brugt. Læser tilbudsaviser. Fuck

IMG_8301Festligt outfit: Smykker fra Dyrberg Kern, top fra Day, sturtskørt fra Dixie Grey.

Jeg må gøre noget. Livet gentager sig. Jeg skriver en bog! Det er sgu det jeg gør. Den skal hedde “Alle mine mænd” og du kan godt begynde at glæde dig.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Hår imellem ben

10450121_10151941537912255_3768305905249530992_o“Mette, har du set hende pigen fra Ry roklub – hun har slet ikke nogle går på tissekonen!”

Mette kiggede nærmere efter, næste gang vi skulle bade efter en lang rotur. Hun synes det lignede en skaldet rotte, og det gav hun udtryk for.

Screen Shot 2014-07-25 at 09.46.20Se indslaget jeg i går medvirkede i sammen med Mette Horn og Jakob Olrik, midt på timelinen her.

Ikke så indlysende, besluttede vi os for at barbere vores trekanter af da vi kom hjem fra rolejer. Sådan går det ofte når man er på ferie – man bringer nye ideer og turkise kjoler med sig hjem, ikke så sjældent med fatale konsekvenser. Men løjerligt nok holdt det glatte look ved, og jeg har siden da kommet til at holde af det.

10498197_10151941537937255_6417640599679312754_o

Inspireret af Samantha fra Sex and the City, har jeg en enkelt gang forsøgt at gro mig lidt hår imellem benene, men måtte tilsidst smide måtten i ringen, da det kløede noget så forfærdeligt. Jeg forstår godt Mette Horns mening om, at vi skal være naturlige og lade de små dun gro på køllerne, og tanken om lyse dun på benene, og en trimmet fisse, er mig da også ganske tiltalende, men sandheden er, at mine hår ikke er spor lyse, men derimod stride og mørke, og så ryger den naturlige skønhed sig altså en tur. Det er lidt som når man bladrer rundt i Vouge, og tænker:

“Jeg skal da også have mig et par smækbukser!”

Indtil man bliver mindet om, at smækbukser i st. 40 bare ikke ser lige så skarpt ud som på Kate Moss med en BMI på minus 20.

Men som med al mode er der intet facit, og jeg synes man skal vælge lige det man har lyst til, både under- og udenpå tøjet. Personligt foretrækker jeg bare glat måtte og til gengæld masser af hår på hovedet!

10560584_10151941537902255_4438050290988507525_oOutfit: Guld kjole fra Ilse Jacobsen, sko fra Nike og smykker fra Dyrbergkern, hår (på hovedet) extensions fra Perfecting Beauty

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Fra drunk til lækkermås

Screen Shot 2014-07-24 at 07.50.41Foto: Martin Bubandt i Euroman. Tryk på billerne, og se linket.

Hvor var jeg? Tænker jeg, og prøver at genkalde sidste uges konstante rosé brandert. Tidsrummet mellem kl. 19.00 og 05.00 er stort set slettet fra hukommelsen alle dage, men ikke desto mindre har jeg en svag anelse om, at jeg havde det fantastisk morsomt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERATræningstøj fra Kari Traa

Yoga

Opjektivt set, er det måske mere tiltrækkende at bruge sin fritid på at pleje sig selv, istedet for at slette hukommelse med rosévin. Og jeg forsøger således at genvinde lidt skønhed med nogle af mine yndlingsprodukterne, og så sveder jeg igennem til Hot Yoga hos Nalini.

P1010016-652x489
Negle

Jeg HADER at vente på neglelak tørrer, og derfor står Gellack mit hjerte nært. I LA fik jeg det lavet på salon, men herhjemme har jeg mit eget kit fra  Depend, som er noget af det smarteste. Neglene er knas tørre efter en tur under lampen, der følger med i kittet, og resultatet holder i 2 uger. Min yndlings farve hedder  000.

P1010017-652x489

Jeg har desuden været meget i solen denne sommer, som for mit vedkommende startede i Januar, hvor jeg flyttede til LA. Så jeg scrubber kroppen med min yndlings scrub, for at se fresh ud. Denne fra Urtekram er er både billig og mega affektiv. Og så gemmer jeg glasset, som kan bruges til hjemmelavet mayo eller pesto, fx. 83855I ansigtet fjerner jeg druk- og solspor med denne super lækre ansigts scrub, som osgå er virkelig effektiv, og dufter helt vidunderligt. OLYMPUS DIGITAL CAMERAMasken der både fugter, og fjerner døde hudceller. I like!

Selvbruner

Når huden er helt ren, og fri for gamle hudceller og hvad ved jeg, bruger jeg denne selbruner i ansigtet. Jeg bruger nemlig ret høj solfaktor i mit ansigt, fordi jeg helst ser mig fri for at ligne en rosin når jeg nærmer mig livets sidste fase. Den er mega god, økologisk, og lugter ikke af varm hud. OLYMPUS DIGITAL CAMERA 90730For at undgå krokodille hud (når køllerne nærmest sprækker af tørhed) – bruger jeg denne bodylotion, som jeg nærmest er blevet helt afhængig af. Den giver et fantastisk glitrende skær, med mineraler og hyben, og gennemfugter huden. Top produkt. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOg så har jeg lige fået dette kit, hvor jeg vil forsøge at vokse mine armhuler og bikinilinjen, når jeg lige får mulighed for at lade det gro lidt ud. Det må blive når jeg tager til Århus på søndag. For om lidt skal jeg i Aftenshowet, og tale om kroppen, og vores forhold til kropsbehåring, og så må stængerne gerne være nybarberede. Armhulerne med.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Smider post-it tanker ud

IMG_8127 Jeg er stadig helt uforberedt på den indsigt jeg fik for en lille uges tid siden.

Alt det jeg tænker, som jeg ikke engang ved at jeg tænker, er ved at komme op til overfladen. Jeg spekulerer over de kubikmeter af tanker, der i så lang tid har været underteksten i mit liv. Tankerne der har forurenet mit sind så meget, at jeg nu har måtte give efter for frihedsdriften.

IMG_8135Selv i sommerhuset dukker der dumme tanker op, der minder mig om, at jeg ikke er lige så tynd som de andre piger omkring mig. Vor herre til hest altså – so what!?

Som du nok har bemærket, handler min blog i stor grad om frihed. At komme fri af sin comfortzone – at blive fri for sin sukkertrang  og fri for at omgive sig med folk uden humor eller dybde. Men hvad gør man, når den dårlige energi sidder inde i en selv, og spreder herre dårlig stemning, hver gang emnet kommer ind på mad eller vægt?

IMG_8061Øvede mig denne weekend i ikke at suge maven ind på stranden. Tror lidt at det er derfor jeg får ondt i maven. Dyyybe vejrtrækninger og brede smil.

Jeg er mod min vilje fra sidste uge blevet mere kvalificeret end nogensinde før, til at udtale mig om netop dette emne. For jeg er nemlig i fuld gang med at luge ud i de obskure kræfter, der så længe har luret under overfladen. Jeg holder tankerne under observation. Jeg er opmærksom, som en moder er det med hendes babyalarm, og overhører ikke en eneste manipulerende tanke.

“Når jeg er hjemme igen, så spiser jeg sgu lige noget natmad – jeg kan bare spise lidt mindre i morgen”

Screen Shot 2014-07-21 at 09.58.53

- siger min indre stemme mens jeg kører hjem fra en bådtur midt om natten. Drikkevarer var der dagen igennem blevet drukket, grilpølser blev spist, og jeg glemte helt mig selv. Og det er netop når det sker, at jeg er aller mest lykkelig. Men på vej hjem, var det som om, at pølserne pludselig kom løbende efter mig, og forlangte, at jeg skulle spise både Magnum Mandel og rugbrødsmadder med tandsmør, og jeg skal komme efter dig. Madpanikken, som jeg vil kalde den fra nu af – slog til, og spredte en selvopfunden form for sult i hele min krop. Hjernen vidste besked, og forsøgte at kommunikerer, at der var rigeligt med energi på kontoen, men ligemeget hjalp det. Madpanikken ville skrup skide på energibalancen. Den ville have flødeis og tandsmør.

IMG_8086

Men SÅ kom børnealarmen på banen. Min indre moder blev vækket, og hun forsikrede mig om, at jeg slet ikke behøvede at bekymre mig om at spise mere i dag.

“Rolig nu”

- sagde hun med sin morderlige stemme, og tog så roligt om papiret hvorpå Madpanikken stod, og krøllede det sammen, og smed det i skraldespanden. Og væk var Madpanikken. Det var blot en idé, der af vane får lov at bestemme over mine spisetider, og det er så slut nu.

IMG_8019Verdens bedste capuccino hos Estate coffee, er en af de ting, jeg aldrig vil undvære.

Jeg har ved grød stadig vaner, der ikke giver mening eller tjener mig andet end at blive overmæt, men denne teknik er uden tvivl et virkelig effektivt tool, til at få ryddet ud i dem. Og jeg kan mærke, at hver gang det lykkes mig at få smidt Madpanikken for døren, summer min mave af lykke og glæder sig over ikke at skulle kæmpe med for meget mad og negative kommentarer.

IMG_8016- sushi er også en yndling, som jeg altid spiser med største fryd. 

IMG_8015

Så helt kort:

1. Observér dine tanker

2. Krøl de uhensigtsmæssige tanker (dem der vil spise for meget eller tænke negativt om din krop) sammen, og smid dem ud af systemet.

3. Mærk frihedsfølelsen af at give slip i den negative indre stemme.

IMG_7829#derudaf med Christiana #tisvilde

 

 

 

 

 

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Når mad stjæler mine tanker

Den ligger altid og murrer i systemet, den helvedes vægt, hele året ligger den og murrer. Den er tit det første jeg tænker på om morgenen.

“Hvad skal jeg lave til morgenmad i dag?”jjKokosfibre stegt i kokosolie, med 2 æggehvider, biodynamisk smør fra Naturmælk og hyldebærdrys fra Urtekram – opfindsomheds morgenmad efter LCHF principperne.

- spørger jeg mig selv mens jeg ligger i sengen og overvejer, om jeg kan ligge lidt længere. 

Forstil dig et mareridt, at din vægt stjæler dine tanker.

Gad vide hvordan det ville gå mig, hvis jeg slet ikke tænkte på mad? Måske vil kroppens lystbetonede måde at spise på, blot være kroppens måde at vælge den bedste diæt på? 

Det er som om, at mit selvværd er totalt afhængigt af, om jeg er i stand til at ignorere tankerne om mad, eller om jeg må give efter for trangen om at spise tapas direkte fra køleskabet.

Det er åbenbart alt eller intet for mig. Enten handler alle tankerne om at bryde reglerne, eller også handler de om, at følge dem. Uden regler falder jeg helt igennem. Eller gør jeg? 

For helt ærligt Carla? Hvornår har du sidst spist lige det du ville, uden at få retten til at gå under en eller anden form for diæt? 

Øøhm… ??

10562004_10151927551137255_44552694_oJeg har altid været glad for mad, bange for hunde og haft min helt egen tøjsmag. 

Jeg prøver at komme i tanke om hvornår jeg blev så fokuseret på mad..

Min mor var nogle gange på Nupo kur da jeg var barn, og i en periode spiste vi efter vægtvogterene derhjemme. Hér lærte jeg, at grøntsager var godt, og mange grøntsager var endnu bedre. Men jeg blev jeg frygtelig træt af gulerødder, og spiste derfor slik på vej hjem fra skole, som gjalt det livet.

4892_78505317254_6228115_n 4. klasse på Sortedamsskolen. Folkeskolen – vel overstået.4892_78505332254_51022_n

Det var først da jeg tabte mig 8 kilo i sommerferien før 9. klasse, jeg fandt ud af, at man som slank får både ros og mandlige beundrere. Og det var noget jeg kunne bruge til noget, efter mange år som  brilleabe med hvalpefedt og personlig hat. Siden da, har jeg været bevidst om hvad jeg spiste, og forsket i hvordan jeg kunne blive endnu tyndere og få mere ros. 

Problemet er bare, at afstanden mellem kærlighed og kilo er fascinerende stor, og jeg må derfor se mig om efter en ny måde at blive elsket på, for at mit hoved, i alle dets vågne timer, ikke længere skal cirkle omkring mad og vægt.

Flytte fokus, siger stemmen indeni. Men til hvad dog? Og hvordan?

Jeg tror ikke det handler om at beslutte sig for kun at spise 3 måltider om dagen, undgå sukker/hvede/ris eller slæbe sandsække op og ned af bakker eller løbe et marathon med en stor fed rygsæt spændt fast på ryggen, som jeg så en mand gøre i går i nærheden af Svanemølle strand. 

Ude af øje ude af sind teknikken løser ikke nogen problemer indeni. For ligepludselig står der fyldte chokolader på sofabordet, og så holder våbenhvilen ikke. Jeg tror det handler om, at elske sig selv nok til, ikke at overspise, men nyde, at man giver sig selv god næringsrig mad, der muliggør, at man kan stå oprejst, gå ned med skraldespanden eller stå i hundstillingen, hvis man som jeg selv godt kan lide yoga.

Jeg bladrer forgæves rundt i mine slankebøger, og forsøger at finde et afsnit om hvordan man bliver fri for mad-tankerne. Det er vist ikke så nemt at finde i en bog om det modsatte.

Men jeg kan mærke, at min mave bobler af lykke, når jeg fortæller den, at vi ikke behøver at kæmpe længere. 

Det andet er skruen uden ende. Den “perfekte krop” skal holdes ved lige hele tiden, og det er dét projekt, der ødelægger det hele for mig. Det gider jeg simpelthen ikke være med til længere. 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre herfra, jeg ved ikke hvor dette indlæg bærer hen. Men jeg vil forsøge at befri mig selv for tankerne, én for én – efterhånden som de dukker op, og så destruere dem systematisk. Fri for faste tankemønstre og klar til at lade lykken indhente mig. Amen.ec7e34f5b3604e4339aea25ecaa29bf5

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Besøg fra New York

IMG_7770Sebastian fik en ufrivillig trækning over brynet, der lod mig vide hvor overraskende det var for ham, at den smukke pige ved nabobordet pludselig ørlede lydløst op af muren på fortorvscafeen Ravage. Jeg selv forsøgte at holde mit grin i gulvhøjde, mens jeg ikke helt uden foragt i stemmen, udbrød:

“Fy for satan!”

Hun havde tømmemænd, sagde hendes veninde, mens bræk-pigen spiste et sukatbær fra sin dessert. Sukat og bræk. Wow. Den handling går over min forstand, og listen af teorier desangående nabobordet, og klatten under det, voksede sig provokerende lang. Selvom min ven Sebastian, som jeg mødte i LA, havde mange vigtige ting at fortælle og apps der skulle brainstormes, var jeg ude af stand til at tænke en eneste fornuftig tanke, og tilsidst måtte vi indlede en samtale med pigerne. Det skulle vise sig, at den raske af pigerne, med et sæt øjenbryn hun selv havde bestemt formen på, havde fødselsdag, og så skulle hun iøvrigt snart på jordomrejse. Denne information var desværre ikke timet specielt godt med den syge veninde, der aldrig havde hørt noget om nogen jordomrejse. Efter en uddybning, kom det da også frem, at pigen med øjenbrynene, med jordomrejse mente, at hun skulle til San Francisco. Og så tændte hun sin iPhone og spillede et nummer med Pitbull.

“It’s going down, I’m yelling timber
You better move, you better dance”

- lød det ovre fra nabobordet midt på Kongens Nytorv. Det var noget underligt noget.

Da vi lidt efter sad på D’angleterre, forsøgte jeg at registrere hvad der forgik omkring os. Der var der mange kvinder iført en form for dragt og alle med den samme hårkvalitet: Porøst hår, sat i en frisure der minder meget om skumfiduser. Der var også en mand med butterfly på, der så ud til at befinde sig i livets allersidste fase. Han udvekslede ikke et eneste ord med sin frue under hele middagen. Jeg læste ham som en åben bog: Han var komponist, og hans ord kom ikke længere fra hjertet, men blev udelukkende anvendt i nødssituationer. Skærme sig i musikken. Handle og ikke føle. Arbejd-arbejd.

Komponisten med butterfly havde for adskillige år siden trukket  karrierekortet, og sidenhen var det gået slag i slag, med den ene anmelderroste koncert efter den anden, og kvinden fik aldrig et ben til jorden. Han klatrede op af karrierestigen, og trak stigen op efter sig.

Tankerne gik kort tilbage til fortorvscafeen på Kongens Nytorv, til de to piger og brækklatten. Det måtte være stressende at være dem, tænkte jeg. De skal se godt ud, leve op til forventninger og gå i seng med umiskendelige idoter. Næsten som at være mig, bortset fra at jeg ikke kan vinde penge på det i Paradise Hotel.

Jeg er rædselsslagen for at ende på afsatsen med karrierestigen dinglende en tand for højt oppe, mens min mand lystigt kravler videre. Og jeg regner det ikke sandsynligt at jeg vil medvirke i reality programmer, for at indhente ham.

Og hvor opmuntrende Pitbulls sang end kan forekomme, med budskab om at danse og fyre den af, kan man død og pine ikke befinde sig på solsiden hele livet, sådan som nogen måske tror. Kærlighed er der også på regnvejrsdage og når fanden er løs i laksegade. Der er ingen smutvej, kun den rigtige.

Min mor fortalte mig forleden om en musiker, der beskrev sin vigtigste indsigt på denne her måde: Vi kan sidde nok så længe inde i vores papkasse og spille trommer for fulde gardiner. Men det er først når vi får slået pap væggene ned, vi spiller i den katedral vi alle er skabt til at spille i.

Og det lød meget smukkere end Pitbull, synes jeg.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

- inspiration til dig fra mig