Carlas Skønne Blog | - inspiration til dig fra mig

Røros mejeri og nogle temmelig lækre muffins uden gluten og sukker

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Se opskriften her på muffins uden hverken sukker eller gluten – men med en masse norsk kærlighed til gengæld:)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Røros Tykmælken er en afsindig gammel opskrift, som man i gamle dage brugte til at få styr på maven, hvis den ikke opførte sig som den skulle. Pt. er producenterne ved at få sat gang i et stort forsøg, der skal be- eller afkræfte om tykmælken virkelig har en helende virkning på tarmfloraen.

Den har sin sjove konsistens pga. tettegrasplanten, som man i vikingetiden hældte varm mælk over, for at planten skulle udskille en form for slim, som gjorde mælken tyk, og havde en særlig god effekt på fordøjelsen. Dette enzym bruger de stadig på Røros mejeri, hvor jeg var på besøg. Nordmændene blander det sammen med hytteosten, som med det høje protein indhold (21%), gør denne ret til noget nær det sundeste man kan spise til morgenmad. I Røros spiser man det mest om sommeren, og det fungere nærmest som den noske form for koldskål. Bare væsentlig sundere.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg besøgte Røros Mejeri mens jeg var i Norge. Og det var en rigtig sjov oplevelse at se hvor old-school de lavede mælkeprodukterne. Totalt økologisk og nice.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Oven over ses kulturen de bruger til at lave deres tykmælk. Hele foretagendets identitet ligger i den lille flaske. Vildt nok.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mælken kommer fra alle mulige små landbrugsmænd rundt omkring i Røros, og bliver hældt ind i maskinerne via disse rør oppe i loftet. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Riiigeligt smør!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg fik lidt forskellige produkter med hjem, som jeg allerede har spist og lavet en opskrift med (se dette link). Man kan desværre ikke købe produkterne i Danmark, så nu er der endnu en god grund til at skrive Røros på rejsemåls listen.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Jeg er i New York.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Da jeg efter en særdeles vild bytur, vågner i Mulles seng denne morgen, kan jeg mærke, at min hals er øm og jeg vist nok har feber. Men jeg kan ikke bruge mine vågne timer på den slags, når jeg er i en by der kræver min opmærksomhed i så høj grad som New York har vist sig at gøre det. Så jeg sluger et par effektive influenza piller, og står op for at købe morgenmad. Videre.

I indkøbs centret køber jeg ud over rigelige mængder mad (og div. snacks, vores ven F. impulsivt og tankeløst hælder i vognen, mens han taler i telefon) – en afløbsrens, fordi håndvasken i Mulles lejlighed er stoppet til.

På vej hjem ser vi blandt andet en asiatisk mand, som har revnet sine bukser, således at man kan se hele hans ene ben uden tøj på. Det er ikke noget kønt syn, og han er også helt våd i ansigtet. Jeg stiller mig på en trappe lidt væk fra hvor han venter på grønt lys, fordi jeg skal samme vej som ham. I sikker afstand. Mens jeg står der, spørger jeg F. om han helst ville vælge, altid at skulle sove ved siden af denne mand, eller altid lugte lidt af hundelort. Det er frygteligt barnligt, men meget dejligt.

Mens jeg stadig ler, og vi omsider er kommet hjem med varerne, går F. i gang med afløbs rensnings projektet. Han beder Mulle og jeg hastigt om at komme og se efter, om det der sker i håndvasken, er normalt. Som en anden Merlin, hælder han lidt ekstra afløbsrens i vasken, hvilket resulterer i, at det står op med røg og damp. Badeværelset lugter pludseligt utroligt stærkt af gift, og det er tydeligt, at denne form for afløbsrens aldrig vil kunne blive solgt i Danmark.  Nok kun i USA, faktisk.

Jeg giver en tanke til de amerikanske piller, der ligger nede i min mave og gør sit arbejde. Jeg må fritages ansvaret for det jeg udsætter min mave for lige nu, tænker jeg så, og beslutter at sørge for at få en så sjov tur som muligt. Det kan godt være USA er en giftig cocktail, men det er fandeme effektivt!

Så wish me luck – jeg skal til møde med S. i morgen, for at tale om online løsninger, og besøge WWE på torsdag til en snak om hvorfor Wrestling egentlig er så stort her i landet. Amerika er stærke sager – og det giver mig perspektiv. I massevis.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Vind et professionelt photo shoot med L’oréal

 

Okay – så har jeg altså lige meldt mig til Miss Glossy 2014 konkurrencen. Kunne ikke lade vær’!
De to piger, der vinder konkurrencen, får nemlig en weekend i København, hvor de kommer i hænderne på L’Oréal Paris‘ professionelle stylister og bliver fotograferet af en verdensberømt modefotograf. Det gad jeg simpelthen godt.
Konkurrencen begyndte i Sverige i 2009, og nu afholdes den hvert år i alle de nordiske lande. Jeg elsker den slags pige-ting, og jeg synes du skulle prøve lykken og melde dig til også – vi har intet at tabe og alt at vinde.
Du kan deltage lige her, og hvis du deler dit deltager-billede på instagram skal du hashtagge  #missglossy2014 og @missglossy2014.
Hvis du alligevel synes det er lidt for vildt at melde dig selv til konkurrencen, så kan du i stedet nominere din veninde til at deltage i konkurrencen, ved at kommentere på et af hendes flotteste instagram hårbilleder:  @missglossy2014
 

Dette indlæg er sponsoreret af L’Oréal

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

New York

OLYMPUS DIGITAL CAMERAListen over komponenter jeg finder fantastiske er lang. Jeg er på vej til New York, efter en herlig weekend med de elskelige mennesker, fest og voldsomme grineflip. Og nu skal jeg til at tage min aller første bid af det store æble, i farlig kombi med Mulle (min veninde, som læser i NY) og en række andre gode folk fra byen. Og tre fede møder med henholdvis MTV, ESPN og WWE bliver det også til, hvor jeg skal suge lidt inspiration fra nogle af verdens største TV producenter. Øjeblikket er fyldt af fuldkommen fryd.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Lidt mere blondine med L’Oreal

Blondiner har det som bekendt sjovere, og selvom jeg netop har fået lavet fine lyse striber i øverste del af mit hår, synes jeg også nakken skulle gives chancen for at få del i morskaben.

Jeg tog derfor en rask beslutning om at afprøve L’Oréal’s creme gloss hårfarve, uden ammoniak, som derfor ikke er så hård mod håret, som en normal lysning vil være.

Pakken indeholder tre flasker: To af dem mixer man sammen og den sidste er en plejende balsam, der påføres når farven er skyllet ud igen. Der er desuden dobbelt så meget balsam som normalt, så håret virkelig har noget at suge fugt og næring fra). Når man farver håret, bliver håret åbnet op, så farven kan trække pigmenterne ud. Balsam’en lukker hårrødderne igen, så håret fremstår mega glansfuldt og sundt.

Jeg har som sagt lige fået lyse striber i det øverste af mit hår, men den smarte påføringsflaske gjorde det let at ligge farven i, uden at få farve i øverste del af håret. Jeg endte dog med at smøre hele håret ind i farve, for lige at sikre mig, at det fik samme tone. Desuden var handskerne meget mindre end normalt, og rent faktisk anvendelige til ikke at få farve på fingrene. Normalt er det jo som at have to affaldsække på hænderne, uden den fjerneste anelse om hvor på hovedet hænderne befinder sig.

Det hele tog en halv time (5 min at påføre, 15 min. trækketid i den bagerste del af mit hår, 5 min. i hele håret, 5 min. med balsam i håret). Resultatet blev en mere ensfarvet lys farve i mit hår, således, at jeg nu også er blondine, når jeg sætter håret op, eller hvis jeg en dag har lidt fedtet hår.

Hvis du også skulle have fået lyst til at af farve dit hår selv på denne simple måde (også til mørke farver, bevares), så kan du oven i din nye manke få chancen for at blive Miss Glossy 2014. Alt du skal gøre er at melde dig til konkurrencen her, og så kan du vinde en makeover af L’Oréal Paris’ stylister og en professionel fotosession. Du vil blive Casting Crème Gloss’ nye ansigt udadtil i deres printkampagne, og dine billeder vil blive vist div. modemagasiner. Det kunne man da lige så godt prøve, tænker jeg. Held og lykke skal det lyde herfra – både med farven og konkurrencen!

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Røros er en by i Norge, som jeg nu har besøgt.

Okay. Så lander man i Røros mini lufthavn i et propelfly klokken 2 om eftermiddagen.

En kølig men vindstille atmosfære rammer mit ansigt, i det jeg stiger ud af flyet, og det hele føles ret løjerligt.

Jeg har nemlig aldrig været i Norge før, og nu er jeg allerede helt oppe i Røros, der ligger lidt ude for Trondheim. Byen er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv, og det er ikke uden grund. Her er helt specielt.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er her sammen med bloggeren Cecilia fra copenhagencakes.com og vi er taget hertil, for at hjælpe Byen Røros med at komme på danskernes ferie kort.

Jeg kender intet til Norge, ud over dets betydelige natur ressourcer og nordmændenes svaghed for mysost. Og især Røros viser sin overlegenhed i denne sammenhæng. For her er tale om en by jeg absolut intet ved om, ja så at sige, ikke anede eksisterede. Ikke engang den norske jurist jeg mødte i flyet vidste særligt meget om Røros.

“Der er den smukkeste natur, og en masse rensdyr i Røros”

- sagde han og skiftede emne. Men gutterne i lufthavnen fik heldigvis leveret mig en stak brochurer, der i den grad rummede svaret på mine spørgsmål. (Se den online her)


I lufthavnen var der mulighed for at købe sig både en avis og en kop kakao. Afregningen stod man selv for i bedste landevejs gårdbutiks-stil.

Brochuren indledes med følgende sætning:

“Alle som kjenner glede, har lyst till at andre skal gjøre det samme – med kærlighed til Røros”

- og det satte ligesom stemningen for hele turen. For jeg må nok sige, at blandt de mennesker jeg fik mødt på min tur (ud af de i alt 5600 mennesker der bor i Røros) var fælles for dem alle sammen, at de havde en rørende stor kærlighed til deres by. Her finder man ingen låste hovedøre, og folk lod tilmed deres bilnøgler sidde ude i bilerne når de skulle ind og handle. Vildt. Og i lufthavnen var der i bedste bondegårds-vej-butiks-stil mulighed for at købe sig dagens avis uden en ekspedient som forstyrrende mellemled. Smukt.

Den gamle kobbermine, der i 1700-1900 tallet var Røros største indkomstkilde, er i dag et museum hvor turister kan komme ned og se hvordan der ser ud i sådan en mine. Her ses fordelings maskinen.

Kærligheden til byen, blev mig ekstra klar, da jeg besøgte kobberminen. (Se mere om den her)

Jeg blev hentet på hotellet af pensionisten Leif, der trods sin alder, stadig arbejder som mine-guide. Han både sang og fortalte oplivende om minedriften, og jeg var godt underholdt, selvom jeg kun forstod ganske få ord af hans norske. Han viste os rundt i minen, som kendte han ikke til at have travlt og det var smukt.

Den blå farve er kobberet der et irrret, og til højre ses et lille rødt hus, der i 1700 tallet husede intet mindre end 260 mand i to rum. Jøsses.


Jeg var inde i minen – det var ultra imponerende, og mindede mig lidt om en hemmelig James Bond grotte.

Leif var lige så flink som han var uforståelig, og jeg kom til at knuselske ham, da vi på vores vej hjem, kørte forbi et lille rødt hus med græs på taget. For med barnlig begejstring vinkede Leif ind til huset, og fortalte mig, at dette var hans hus. Hans ansigt flækkede i et stort smil da han fortalte, at han har den bedste udsigt i hele Røros. Jeg kunne se at han havde ret.

IMG_9983

I Røros bliver det op til 50 minus grader om vinteren, og det er derfor ingen skam at gå med friluftstøj året rundt – selv i modebutikken Moods of Norway (som jeg også besøgte i LA – her fyldt med strutskørter og pink suits) var der praktisk over- og ski undertøj i lange baner. Og det praktiske gælder ikke kun påklædningen. Også maden serveres rustikt og med næring og lokale varer for øje. Og det synes jeg også er virkelig dybt, for i overført betydning siger det en masse om det Røros’ke samfund.

Stemningen i Røros
IMG_9994Her ses den “fattige gade”, hvor der i dag ikke bor nogen som helst. Både husene og bunken med affald fra minen (for enden af vejen) er i dag fredet.

Der fyrres brænde af som gjaldt det livet i Røros, og hele byen dufter således af røget træ. Det er jeg glad for. For by-guiden (se mere om den tur her) fortalte os, at kobber udvindingen i gamle dage fik byen til at lugte af svovl, som mig bekendt lugter af æggehørmer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERADe sparsomt befolkede gader tyder på, at folket luner sig indendøre, måske over et spil ludo og en myseostemad. Koner og mænd laver husmandskost bag komfuret inde i deres små huse med græs på taget.  De ser ud til at hygge sig derinde, og stress er der vist igen der lider af.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAlle husene i Røros er lavet af en tæt og stærkt træsort, der bliver sort når solen skinner på det. Og de fine huse er beklædt med malet træ i mange forskellige farver.

I Røros spiser man lokal biodynamisk mad, går lange ture i fjeldet og hygger sig med familien. Røros er normcore helt uden at vide det – og det er befriende og ret sejt sådan at være på mode helt ubeveidst. Røros er en gryderet af Emil fra Lønneberg, Harry Potter og Ringenes Herre – på en fond af Matador. Matador fordi Røros i gamle dage var stærkt klasseopdelt, og det indikerer bl.a. husenes farver. Det var nemlig kun de rige, der kunne male deres huse grå, af den simple årsag at grå maling var dyr at producere, hvor imod rød var både billig og let at fremstille. Deraf de mange røde huse. De grønne huse ved jeg ikke lige hvem fandt på.

IMG_0014Byens varemærke, Kirken – var på mange måder overraskende. Og min yndlings: Manden til højre, der hang tæt på alteret – sikken en sabel. (Og afro). 

Også i Kirken, var klasseforskellen enorm. Ligesom i Emil fra Lønneberg (!). De rige kunne i bedste natclub stil reservere stole og betale i dyre domme for at sidde blødt, varmt og godt i de 3 stive timer en gudstjeneste varede den gang. Og alle kunne se dem, og tænke på hvor fedt det måtte være at have råd til lige netop den stol.

Og således gik der tre dage i det Norske med historiske fortællinger, smuk natur og en masse spændende norsk mad. Maden får sit helt eget indlæg – som jeg ligger op i slutningen af denne uge. Hold ud. Takk.

IMG_0064 copy

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Sidste chance for at vinde 1000 kr. til Bon A Parte!

Jeg har altid været meget glad for ting der sad stramt i taljen, da det slanker at få fremhævet de smalle steder. Men fordi jeg ofte har ondt i maven, er jeg blevet glad for at gå i tunika, når jeg er på arbejde, og jeg synes faktisk også, at det er ret pænt til en afveksling. Denne tunika fra Bon A Parte er helt kanon – både før og efter frokost, og med høje hæle til føler jeg mig stadig meget feminin. På billedet har jeg et par normale leggins på, men når det bliver koldere, vil jeg helt klar bruge mine læder leggins inden under – også fra Bon A Parte.

Hvis du vil vinde de 1000 kr. til Bon A Parte, og købe dine nye vinter items, skal du blot tilmelde dig nyhedsbrevet – og fortælle i en kommentar herunder, hvilken style fra Bon’ A Partes hjemmeside du eller bedst kunne tænke dig at gå med denne vinter.

For jer, der meget gerne vil vinde præmien, kan i optimere vinderchancerne ved at deltage i alle tre indlæg jeg har skrevet om Bon A Parte. Du kan finde indlæg 1  her, og 2. indlæg her.

Vinderen udtrækkes så snart jeg er hjemme fra New York – d. 30. oktober – held og lykke!
 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Bon A Parte

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Wow for en Energii

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fanget mellem ønsket om total overgivelse og frygten for mormorarme, fortsatte jeg i går med at stå i planken i et 37  grader varmt rum, meget længere end jeg troede var mulig. Jeg trækkede luft i lungerne over indre talrækker fra 1 til 10 og forsøger at holde min røv i gulvhøjde, mens jeg forstillede mig at jeg var en maskeine. En ustoppelig planke maskine. Som slammede mod jorden da vores lærer gav os lov. Min krop sitrede af total udmattelse. Det er godtnok længe siden jeg har givet mig selv så meget til en time.

Efter timen talte jeg med to kvinder, der begge var enige om, at nok er det lidt pebret at gå til Energii, men aldrig har de givet sig selv så meget til en træning som her. Ingen kan ignorere de super opmærksomme trænere, som dem der går rundt om bænkene eller ERX torvene i Energii. Og det er altså effektivt. Trods den godmodige latter, er der ingen kære mor, det er NU vi træner!

Jeg er helt klart mest til ERX torvene i det varme rum, da jeg elsker fornemmelsen i kroppen efter en så svedig omgang træning som denne. Huden føles super blød, og musklerne er totalt gennemarbejdet. Når jeg er hjemme fra New York (rejser på min egen lille studietur på søndag), så må jeg igang!

Du kan få en gratis prøvetime her – og hoppe om bord på reformer briksen eller hænge lidt i ERX torvene, til en omgang styrketræning på en helt ny måde.

Indlægget er udgivet i samarbejde med Energii og Kari Traa

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Lidt hjælp på cykelstien

OLYMPUS DIGITAL CAMERASom I nok ved, holder jeg utroligt meget af at cykle. Især når det er på min nye fine cykel, som gør Randersvej (Red. meget stejl bakke i Århus) – lidt mere overskuelig.

Men lad mig i samme åndedrag afsløre, at hvis jeg møder denne cykel service her til morgen, så bliver jeg altså ekstra glad i låget. Overvej lige hvor fedt det her må være:

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med CULT

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Hvad skønhed ikke kan føre til

OLYMPUS DIGITAL CAMERAPå min tur til Røros (som jeg vil skrive om i den kommende uge) minglede jeg allerede i flyet på vej derhen. Det kan betale sig at rejse med stil. 

Så vidt jeg ved. Og det er ikke så meget, men nu kommer der lidt: Et ansigtet er ikke bare et ansigt. Der er et udtryk, dit vistitkort til omverden, der på et splitsekund vil fortælle de omkringstående en lille historie om dig selv. Om man smiler bredt, eller stirrer tomt på den man møder på sin vej, står enhver frit for. Men lad mig nu kommer med en anbefaling til dem, der holder af sociale fortrin, selv på en søndag i oktober.

For her kan du nemlig gøre noget aktivt. Erfaringen har talt sit tydelige sprog, og jeg må konkludere, at når jeg gør lidt ekstra ud af mig selv, kommer der så mange flere sjove og gode ting til mig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAEr jeg den eneste der bare elsker at vimse rundt i morgenkåbe (min er fra Hoff by Hoff) og vente på neglelakken tørrer og ansigtsmasken fugter huden helt igennem?

Og det er slet ikke svært at få lidt ekstra glam ind i din hverdag. Her følger 4 drønlette trin:

1.
Lad natten hjælpe the good look på vej, og udnyt at du her kan pleje huden med ekstra fede cremer, uden at nogen rynker på næsen over din spejlglatte pande. Jeg sover ofte med en fugtmaske på den ene nat, og selvbruner den næste. Således vågner jeg op med gennemfugtet hud den ene morgen, og den næste er har min hud fået en fin teint. Jeg masserer Rudolp Cares Acai Facial Scrup Mask ind i huden og lader den sidde på natten over, da den er fyldt med plejende olier. Og så tager jeg  The Organic Pharmacy’s selvbruner på, som er fri for parfume og parabener, og giver den smukkeste naturlige farve.

2.
I badet vasker jeg mig med en pebermynteolie bodywash, som jeg synes er yderst forfriskende. Så er huden ren og klar til en god omgang olie og evt. lidt bindevævsmassage på mine lår - med enten Bio Oil, som skulle kunne forebygge strækmærker, eller Karmamejus body oil HopeBegge olier efterlader huden gennemfugtet hele dagen, og især efter bindevævsmassagen føles huden vildt lækker.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA3.
Mit hår er stadig mærket af mit platinblonde look dengang jeg var 18 år og synes det var super fedt. Så jeg plejer det med gode produkter, og forsøger altid at huske at bruge en varmebeskyttende serum inden jeg glatter det. Jeg bruger GHD glattejern, da det simpelthen bare er det bedste for håret, da det holder en konstant temperatur og man kun behøver at føre det gennem håret én gang. For at fjerne det gule skær i håret bruger jeg en lilla shampoo, enten fra Loreal eller evo – som begge er vildt effektive. Husk en god balsam herefter, da hårstråene skal lukkes igen. Du kan læse om mine yndlings hårprodukter her.

4.
Make-up er et helt kapitel for sig – og jeg synes det er såååå skønt at kunne gøre sig ekstra fin, selv i hverdagene. Tjek mit indlæg om min make-up her, hvor jeg også har lavet en temmelig omfattende video, der viser alle trinene.

tumblr_mk14zrXr6g1r2mt3jo1_1280-652x326

Mens disse linier skimmes, har jeg taget mit løbetøj på, og vil nu løbe mig en god tur i det fine vejr. GOD søndag derude! Og husk at disse punkter kun er råd, og make-up frie dage er en kærkommen ven, selv på Mickelborgen.

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

- inspiration til dig fra mig