Smider post-it tanker ud

IMG_8127 Jeg er stadig helt uforberedt på den indsigt jeg fik for en lille uges tid siden.

Alt det jeg tænker, som jeg ikke engang ved at jeg tænker, er ved at komme op til overfladen. Jeg spekulerer over de kubikmeter af tanker, der i så lang tid har været underteksten i mit liv. Tankerne der har forurenet mit sind så meget, at jeg nu har måtte give efter for frihedsdriften.

IMG_8135Selv i sommerhuset dukker der dumme tanker op, der minder mig om, at jeg ikke er lige så tynd som de andre piger omkring mig. Vor herre til hest altså – so what!?

Som du nok har bemærket, handler min blog i stor grad om frihed. At komme fri af sin comfortzone – at blive fri for sin sukkertrang  og fri for at omgive sig med folk uden humor eller dybde. Men hvad gør man, når den dårlige energi sidder inde i en selv, og spreder herre dårlig stemning, hver gang emnet kommer ind på mad eller vægt?

IMG_8061Øvede mig denne weekend i ikke at suge maven ind på stranden. Tror lidt at det er derfor jeg får ondt i maven. Dyyybe vejrtrækninger og brede smil.

Jeg er mod min vilje fra sidste uge blevet mere kvalificeret end nogensinde før, til at udtale mig om netop dette emne. For jeg er nemlig i fuld gang med at luge ud i de obskure kræfter, der så længe har luret under overfladen. Jeg holder tankerne under observation. Jeg er opmærksom, som en moder er det med hendes babyalarm, og overhører ikke en eneste manipulerende tanke.

“Når jeg er hjemme igen, så spiser jeg sgu lige noget natmad – jeg kan bare spise lidt mindre i morgen”

Screen Shot 2014-07-21 at 09.58.53

- siger min indre stemme mens jeg kører hjem fra en bådtur midt om natten. Drikkevarer var der dagen igennem blevet drukket, grilpølser blev spist, og jeg glemte helt mig selv. Og det er netop når det sker, at jeg er aller mest lykkelig. Men på vej hjem, var det som om, at pølserne pludselig kom løbende efter mig, og forlangte, at jeg skulle spise både Magnum Mandel og rugbrødsmadder med tandsmør, og jeg skal komme efter dig. Madpanikken, som jeg vil kalde den fra nu af – slog til, og spredte en selvopfunden form for sult i hele min krop. Hjernen vidste besked, og forsøgte at kommunikerer, at der var rigeligt med energi på kontoen, men ligemeget hjalp det. Madpanikken ville skrup skide på energibalancen. Den ville have flødeis og tandsmør.

IMG_8086

Men SÅ kom børnealarmen på banen. Min indre moder blev vækket, og hun forsikrede mig om, at jeg slet ikke behøvede at bekymre mig om at spise mere i dag.

“Rolig nu”

- sagde hun med sin morderlige stemme, og tog så roligt om papiret hvorpå Madpanikken stod, og krøllede det sammen, og smed det i skraldespanden. Og væk var Madpanikken. Det var blot en idé, der af vane får lov at bestemme over mine spisetider, og det er så slut nu.

IMG_8019Verdens bedste capuccino hos Estate coffee, er en af de ting, jeg aldrig vil undvære.

Jeg har ved grød stadig vaner, der ikke giver mening eller tjener mig andet end at blive overmæt, men denne teknik er uden tvivl et virkelig effektivt tool, til at få ryddet ud i dem. Og jeg kan mærke, at hver gang det lykkes mig at få smidt Madpanikken for døren, summer min mave af lykke og glæder sig over ikke at skulle kæmpe med for meget mad og negative kommentarer.

IMG_8016- sushi er også en yndling, som jeg altid spiser med største fryd. 

IMG_8015

Så helt kort:

1. Observér dine tanker

2. Krøl de uhensigtsmæssige tanker (dem der vil spise for meget eller tænke negativt om din krop) sammen, og smid dem ud af systemet.

3. Mærk frihedsfølelsen af at give slip i den negative indre stemme.

IMG_7829#derudaf med Christiana #tisvilde

 

 

 

 

 

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Har I set konkurrencen fra Stimorol?

Når mad stjæler mine tanker

Den ligger altid og murrer i systemet, den helvedes vægt, hele året ligger den og murrer. Den er tit det første jeg tænker på om morgenen.

“Hvad skal jeg lave til morgenmad i dag?”jjKokosfibre stegt i kokosolie, med 2 æggehvider, biodynamisk smør fra Naturmælk og hyldebærdrys fra Urtekram – opfindsomheds morgenmad efter LCHF principperne.

- spørger jeg mig selv mens jeg ligger i sengen og overvejer, om jeg kan ligge lidt længere. 

Forstil dig et mareridt, at din vægt stjæler dine tanker.

Gad vide hvordan det ville gå mig, hvis jeg slet ikke tænkte på mad? Måske vil kroppens lystbetonede måde at spise på, blot være kroppens måde at vælge den bedste diæt på? 

Det er som om, at mit selvværd er totalt afhængigt af, om jeg er i stand til at ignorere tankerne om mad, eller om jeg må give efter for trangen om at spise tapas direkte fra køleskabet.

Det er åbenbart alt eller intet for mig. Enten handler alle tankerne om at bryde reglerne, eller også handler de om, at følge dem. Uden regler falder jeg helt igennem. Eller gør jeg? 

For helt ærligt Carla? Hvornår har du sidst spist lige det du ville, uden at få retten til at gå under en eller anden form for diæt? 

Øøhm… ??

10562004_10151927551137255_44552694_oJeg har altid været glad for mad, bange for hunde og haft min helt egen tøjsmag. 

Jeg prøver at komme i tanke om hvornår jeg blev så fokuseret på mad..

Min mor var nogle gange på Nupo kur da jeg var barn, og i en periode spiste vi efter vægtvogterene derhjemme. Hér lærte jeg, at grøntsager var godt, og mange grøntsager var endnu bedre. Men jeg blev jeg frygtelig træt af gulerødder, og spiste derfor slik på vej hjem fra skole, som gjalt det livet.

4892_78505317254_6228115_n 4. klasse på Sortedamsskolen. Folkeskolen – vel overstået.4892_78505332254_51022_n

Det var først da jeg tabte mig 8 kilo i sommerferien før 9. klasse, jeg fandt ud af, at man som slank får både ros og mandlige beundrere. Og det var noget jeg kunne bruge til noget, efter mange år som  brilleabe med hvalpefedt og personlig hat. Siden da, har jeg været bevidst om hvad jeg spiste, og forsket i hvordan jeg kunne blive endnu tyndere og få mere ros. 

Problemet er bare, at afstanden mellem kærlighed og kilo er fascinerende stor, og jeg må derfor se mig om efter en ny måde at blive elsket på, for at mit hoved, i alle dets vågne timer, ikke længere skal cirkle omkring mad og vægt.

Flytte fokus, siger stemmen indeni. Men til hvad dog? Og hvordan?

Jeg tror ikke det handler om at beslutte sig for kun at spise 3 måltider om dagen, undgå sukker/hvede/ris eller slæbe sandsække op og ned af bakker eller løbe et marathon med en stor fed rygsæt spændt fast på ryggen, som jeg så en mand gøre i går i nærheden af Svanemølle strand. 

Ude af øje ude af sind teknikken løser ikke nogen problemer indeni. For ligepludselig står der fyldte chokolader på sofabordet, og så holder våbenhvilen ikke. Jeg tror det handler om, at elske sig selv nok til, ikke at overspise, men nyde, at man giver sig selv god næringsrig mad, der muliggør, at man kan stå oprejst, gå ned med skraldespanden eller stå i hundstillingen, hvis man som jeg selv godt kan lide yoga.

Jeg bladrer forgæves rundt i mine slankebøger, og forsøger at finde et afsnit om hvordan man bliver fri for mad-tankerne. Det er vist ikke så nemt at finde i en bog om det modsatte.

Men jeg kan mærke, at min mave bobler af lykke, når jeg fortæller den, at vi ikke behøver at kæmpe længere. 

Det andet er skruen uden ende. Den “perfekte krop” skal holdes ved lige hele tiden, og det er dét projekt, der ødelægger det hele for mig. Det gider jeg simpelthen ikke være med til længere. 

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme videre herfra, jeg ved ikke hvor dette indlæg bærer hen. Men jeg vil forsøge at befri mig selv for tankerne, én for én – efterhånden som de dukker op, og så destruere dem systematisk. Fri for faste tankemønstre og klar til at lade lykken indhente mig. Amen.ec7e34f5b3604e4339aea25ecaa29bf5

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Besøg fra New York

IMG_7770Sebastian fik en ufrivillig trækning over brynet, der lod mig vide hvor overraskende det var for ham, at den smukke pige ved nabobordet pludselig ørlede lydløst op af muren på fortorvscafeen Ravage. Jeg selv forsøgte at holde mit grin i gulvhøjde, mens jeg ikke helt uden foragt i stemmen, udbrød:

“Fy for satan!”

Hun havde tømmemænd, sagde hendes veninde, mens bræk-pigen spiste et sukatbær fra sin dessert. Sukat og bræk. Wow. Den handling går over min forstand, og listen af teorier desangående nabobordet, og klatten under det, voksede sig provokerende lang. Selvom min ven Sebastian, som jeg mødte i LA, havde mange vigtige ting at fortælle og apps der skulle brainstormes, var jeg ude af stand til at tænke en eneste fornuftig tanke, og tilsidst måtte vi indlede en samtale med pigerne. Det skulle vise sig, at den raske af pigerne, med et sæt øjenbryn hun selv havde bestemt formen på, havde fødselsdag, og så skulle hun iøvrigt snart på jordomrejse. Denne information var desværre ikke timet specielt godt med den syge veninde, der aldrig havde hørt noget om nogen jordomrejse. Efter en uddybning, kom det da også frem, at pigen med øjenbrynene, med jordomrejse mente, at hun skulle til San Francisco. Og så tændte hun sin iPhone og spillede et nummer med Pitbull.

“It’s going down, I’m yelling timber
You better move, you better dance”

- lød det ovre fra nabobordet midt på Kongens Nytorv. Det var noget underligt noget.

Da vi lidt efter sad på D’angleterre, forsøgte jeg at registrere hvad der forgik omkring os. Der var der mange kvinder iført en form for dragt og alle med den samme hårkvalitet: Porøst hår, sat i en frisure der minder meget om skumfiduser. Der var også en mand med butterfly på, der så ud til at befinde sig i livets allersidste fase. Han udvekslede ikke et eneste ord med sin frue under hele middagen. Jeg læste ham som en åben bog: Han var komponist, og hans ord kom ikke længere fra hjertet, men blev udelukkende anvendt i nødssituationer. Skærme sig i musikken. Handle og ikke føle. Arbejd-arbejd.

Komponisten med butterfly havde for adskillige år siden trukket  karrierekortet, og sidenhen var det gået slag i slag, med den ene anmelderroste koncert efter den anden, og kvinden fik aldrig et ben til jorden. Han klatrede op af karrierestigen, og trak stigen op efter sig.

Tankerne gik kort tilbage til fortorvscafeen på Kongens Nytorv, til de to piger og brækklatten. Det måtte være stressende at være dem, tænkte jeg. De skal se godt ud, leve op til forventninger og gå i seng med umiskendelige idoter. Næsten som at være mig, bortset fra at jeg ikke kan vinde penge på det i Paradise Hotel.

Jeg er rædselsslagen for at ende på afsatsen med karrierestigen dinglende en tand for højt oppe, mens min mand lystigt kravler videre. Og jeg regner det ikke sandsynligt at jeg vil medvirke i reality programmer, for at indhente ham.

Og hvor opmuntrende Pitbulls sang end kan forekomme, med budskab om at danse og fyre den af, kan man død og pine ikke befinde sig på solsiden hele livet, sådan som nogen måske tror. Kærlighed er der også på regnvejrsdage og når fanden er løs i laksegade. Der er ingen smutvej, kun den rigtige.

Min mor fortalte mig forleden om en musiker, der beskrev sin vigtigste indsigt på denne her måde: Vi kan sidde nok så længe inde i vores papkasse og spille trommer for fulde gardiner. Men det er først når vi får slået pap væggene ned, vi spiller i den katedral vi alle er skabt til at spille i.

Og det lød meget smukkere end Pitbull, synes jeg.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Naturskøn – lige min kop te!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kender i det med, at man finder skønhedsprodukterne frem, og går igang med et ambitiøst spa projekt altalt for sent om aftenen, og midt i hud-afslibningen på venstre fod, føler at al energi synes fordampet og al det besvær synes meningsløst?

c9103d354d98ba449eab61427d605ad2

Sådan har jeg det i hvert fald, og har efter mit ophold i LA blevet enig med mig selv om, at pedicure må ordnes på en negle salon så jeg slipper for selv at pukle med det. Derfor har jeg fundet mig en god salon i Århus, hvor jeg om mindre end en måned flytter til, for at forfine mine evner som tilrettelægger i endnu et praktikophold (og få ordnet fusserne). Jeg har netop fundet mit et værelse på Strandvejen, og taget forsmag på den Århusianske skønhedssalon, ved at bestille nogle sager hjem fra deres fine webshop. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAOLYMPUS DIGITAL CAMERA Jeg manglede virkelig en øjencreme, da mine smilerynker har taget fat over sommeren, som for mit vedkommende jo startede allerede i Februar, fordi solen altid skinner i LA. Denne øjencreme fra Annemarie Borlind indeholder Q10 og A-vitamin, som er det eneste enzym der beviseligt har en effekt mod rynker. Så den prøver jeg! Ikke mindst fordi den hverken tilsat parfume, konservering eller – farvestoffer.OLYMPUS DIGITAL CAMERA Og for at mine produkter rent faktisk kan trænge ordenligt ind i huden, har jeg fået anbefalet denne scrub, der virkelig går dybt! Den minder mig meget om Clinique’s scrub til mænd, som jeg tidligere har brugt, da den var den eneste der var grov nok. Men nu har jeg fundet denneAçai Facial Scrub Mask fra Rudolph Care, der fjerner de døde hudceller og efterlader huden suuuper blød, helt uden alle de skrappe sager Clinique bruger. Ikke mindst fordi den ud over de exfolierende korn også indeholder økologiske olier og shea butter, der beskytter huden fungere som en ansigtsmaske oven i den peelende effekt. Og så er den (i modsætning til min gamle scrub!) svanemærket.OLYMPUS DIGITAL CAMERAOg så kunne jeg ikke dy mig for at forberede mig til, når solen ikke længere farver mit ansigt gyldent med fregner på.. Denne øko selvbruner er den bedste økologiske selvbruner på markedet, og giver den helt rigtige ikke-orange farve. Den er lidt pricy, så jeg bruger den kun i ansigtet og på brystet, da jeg også synes det er der, nuancen af selvbruneren er aller-vigtigst.

naturskøn Jeg elsker at forkæle mig selv med lækre produkter, og vil 100 gange hellere købe en god creme end et stykke tøj. Hvilket nok hænger sammen med, at jeg foretrækker at være nøgen. Er jeg den eneste der har det sådan, og hvad er dit yndlings produkt på Naturskøns online shop?


 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

LCHF farvel og riiigeligt med rosé

Min uge har egentlig været sådan lidt lala.

IMG_7624

Jeg har holdt hjulene igang, men så sandelig ikke i samme tempo som normalt. Jeg har for eksempel set TV, hvilket jeg stort set aldrig tillader mig selv, da jeg synes jeg burde vaske tøj, arbejde på et nyt koncept eller rense et eller andet genstridigt rent. Men denne uge forkælede jeg altså mig selv med at se “Under Hammeren”, og “Mig og min Mor”… Det var en herlig følelse at le af andres dumheder, og se på gamle sager.

IMG_7566

Solbrændt blev jeg også. Jeg dulmede det med rosé på min ven Martins terasse lige oppe over Belle Vue Teatret. Alexander og jeg kom altalt for sent, fordi vi punkterede på cyklen på vej derud, til mine venners store irritation. Den glemte de heldigvis hurtigt, efter en burger og et par glad iskold hvidvin.

IMG_7602

Dagen efter havde rødmen lagt sig, og jeg var blevet brun. Men jeg fortsatte alligevel med at drikke rosé og som noget helt nyt, prøvede jeg at spille golf. Min ven Mike, lærte mig op, til tonerne af popmusik fra golfvognen, med drinks og tricks i ærmet. Se selv her:

IMG_7704Her er Mike, som jeg kender fra TV2, hvor han var producer på Ups det er Live, jeg var medvært på i 2008

IMG_7617 Alexander og jeg spiste en alternativ tatar på Granola, som sgu ikke lige var min kop te. Men kokos/kaffe milkshaken går man aldrig galt i byen med!

Mit sundhedsflip har mildest talt taget sig en drejning denne uge, efter jeg fandt ud af, at LCHF måske ikke lige er den måde jeg taber mig bedst på. Jeg har ikke taget på af at følge principperne i en måned, men tabt mig har jeg bestemt heller ikke. Så lige nu, spiser jeg bare det jeg elsker, og så håber jeg på, at yoga og en kontrolleret mængde mad, kan give mig en god fornemmelse indeni. Jeg hørte desuden et interview på Radio 24/7, hvor en kvinde fortalte, at den måde hun holder sin madglæde i skak, er ved at faste mellem hvert hovedmåltid, og således kun spiser tre gange om dagen. Det synes jeg der kunne være en idé i at prøve. For jeg kunne snildt spise hele tiden, og det går jo ikke, når man gerne vil passe  sin yndlingskjole, eller de læderbukser jeg lige har bestilt!

Jeg spiser i hvert fald ikke mere nu, for i aften skal jeg på D’angleterre med min business ven Sebastian, som er på besøg fra New York. Vi skal tale om apps og gode ideer. Det glæder jeg mig til.

Adjø for nu, og tak for en afslappende uge.

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Instagram Beauty vinder fundet!

Skærmbillede 2014-07-10 kl. 21.08.27Iih hvor det varmer mit pigede pynte hjerte at se jeres dejlige make-up samlinger på min instagram. Det er altid spændende at snage lidt i hvad andre bruger, til at få det smukkeste frem i dem selv, synes jeg.

Vinderen blandt de 16 fine make-up billeder, er Fia Frydenlund, fordi hendes beauty samling begrænser sig til solcreme og en hår elastik, og derfor må siges at kunne bruge lidt ekstra dulle grej. Fia – tillykke med pakken, og skriv endelig hvis du mangler inspiration til hvad du kan med produkterne!:)

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

Hvem er “Han?”

Først vil jeg bringe en undskyldning, thi jeg er fuld mens dette blog indlæg bliver skrevet. Jeg er netop kommet hjem efter en hel dag i solen, og i de sene nattetimer har jeg nøgenbadet i min gamle roklub, drukket Øl og spist nødder. Grint har jeg også. IMG_7351

Fiat afslag
” “, siger det, mens jeg åbner mailen fra Fiat chefen, og jeg bemærker, at overskriften “Status” får mig til at tænke “åh nej” mens min computer trækker tiden ud med badebold og tænketid.

Det er nu næsten 4 dage siden, Christina og jeg var til møde hos Fiats PR chef, for at pitche et nyt social media koncept. Ideen havde jeg udviklet med min amerikanske chef på We are Stateside, og nu var det blevet afgørelsens time, og et svar skulle falde for vores anstrengelser.

Jeg læser, og der står, at de må takke nej til tilbuddet.

Chefen klatrede op, og trak stigen op efter sig. Nu står vi hernede, og må finde nye brands at pitche for.

IMG_7386Grusfilm
“Må jeg filme dig og din grus?”

“Whatever makes you happy?”

Siger manden og peger mod sin have, der netop har modtaget et læs grus til de nye fliser der skal ligges i haven.

Jeg tog i denne uge en god skive af comfortzone pølsen, og drog ud i en grusgrav, for filme en lille film for min ven Christian, der er den heldige ejer, af netop sådan en. Altså en grusgrav. Resultatet vil i få at se inde for de nærmeste par dage. Jeg toppede oplevelsen ved at tage tylskørt på den sidste dag, og det var et hit.

IMG_7398 copyTuborg reklamefilm
I tirsdags indtog jeg en settet til en ny Tuborgreklamefilm med en tilstedeværelse, som på de fleste må forekomme overvældende. For jeg havde i dagens anledning make-up artist kasketten på. En kasket, jeg sidst trak over hovedet for adskillige år siden, da jeg arbejdede hos Dennis Knudsen i hans salon i København. Men parykker, skæg og make-up blev holdt i skak (af undertegnede) mens Magnus og Tim Christensen aka Martin Høgsted gjorde sit job, og fik alle til at le på stikord og blikke ingen nogensinde vil kunne efterlige. Fuck en sjov dag! Ikke mindst afslutningen var fyldt med øjeblikke af fuldkommen fryd. For jeg tog nemlig den tvivlsomme beslutning at køre med produktionen til Brønshøj, og sad således bag i en kæmpebil, med en 6pack og høj musik. Sammen med ham, som jeg tidligere på dagen, havde hørt mig selv spørge højt ud i rummet: “Hvem er han?”.
IMG_7439 Mit outfit: Top: H&M, bukser: Kari Traa, yoga måtte: Cascall med et svedabsorberende tæppe over fra Yogamatters (kan ikke finde min elskede Yama måtte!)

Yoga sensation
Dette var også ugen, hvor jeg fik en af de oplevelser, som er grunden til at jeg dyrker yoga og ikke alt muligt andet. For efter en mildest talt krævende hot yoga flow time, var det som om, at hele min krop summede af lykke og alt føles pudseløjerligt i kroppen. Jeg lå i afslapningsstillingen “sarvasana” og tænkte på, at hvis jeg var en munk, var det nok nu jeg fløj. Men jeg er bare Carla Mickelborg fra Østerbro, med hang til rosé, gode folk og hindbær på stranden. Jeg fik det hele denne uge, og mere kan man ikke forlange af syv dage i sit liv.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

LCHF – 3. uge

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mine aktiviteter i weekenderne er ikke i særlig stor grad forenelige med LCHF. Jeg drikker alkohol, og alkohol er det samme som sukker, og det er ikke godt på en Low Carb diæt.

I lørdags løb det helt af sporet for mine LCHF intensioner, da min veninde Christinas og jeg måtte indse, at PS Bars foretter var for små og dyre, til at vi nænnede at spise os mætte i dem. Så hun bestilte en pizza til deling, og jeg kom op med et fåret smil.

Nu er jeg gudske tak og lov tilbage på sporet igen, da jeg VIL finde ud af om denne metode er rigtig for mig.

Søndagen var første dag efter pizza natten,og var anderledes let at komme igennem med LCHF princippene i behold. Min ene bror Carl, kom til brunch, og ingen af os savnede hverken pizzabunde eller sukkervand.

Her kan I se hvad jeg serverede, og måske endda selv blive inspireret til en sund brunch uden sukker:

Chia pudding

Chiafrø blødet op i kokosmælk natten over, med vaniliepulver og lidt stevia sukker i. Med sukkerfri marmelade på toppen. (undlad marmeladen hvis du er på striks LCHF)

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mascopone- og squash boller

P1010004_1024

Ingredienser (til 20 boller)

1 dl solsikkekerner
100 g mandler
1 dl kokosfibre (Urtekram)
2 spsk bagepulver
1 spsk HUSK
5 æg
100 g smør
1 dl mascopone
et hvidløg
1 tsk timian
100 g. revet ost
1/2 revet squash, grundigt afvædet

P1010005_1024

Mal solsikkekerner og mandler til fint mel – jeg bruger min stavblender med et viskestykke hen over, så jeg ikke har nødder alle andre steder end i skålen. (Hvornår er der nogen der køber mig en Magimix blender!!?)

P1010006_1024

Bland alle de tørre dele sammen og pisk æggene i en skål ved siden af. Pisk marscoponen og den revede squash i, og hæld så det smeltede smør i. Rør nu det hele sammen, og lad dejen hvile i 5 min. (her kan man virkelig se, at dejen samler sig, og ligner en normal bolledej).

P1010007_1024

Herefter former du 20 små boller og ligger dem på bagepapir fedtet ind i smør (mine boller var lidt svære af få af nemlig, så husk – riiigeligt smør) Bag dem i 25 min ved 170 grader.

P1010010_1024

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

På bollerne spiste vi blåskimmelost fra Naturmælk (serøst den bedste!). Og vi spiste også salat, hjemmerørt mayo, frikadeller, oliven og hvidløg til – og så drak vi naturligvis kaffe med fløde i. Uha for en dejlig søndag!

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

 

 

 

 

 

 

 

 

 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

En mega sød hund

Selvom jeg ikke er nogen stor dyre elsker, ser jeg mig ikke for god til at dele denne lille fedtklump af en sødling, fordi denne hundehvalp virkelig ER sød, og jeg ved, med sikkerhed, at sødheden er midlertidig. Så det handler bare om at nyde det, inden den forvandles til en kæmpe hund med hang til ødelæggelse og hærværk i eget hjem.  Jeg mødte den iøvrigt på vej ind efter grill redskaber til en BBQ, da jeg boede i LA.

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

VIND OG GRINER

Først en go’ griner fra Venice Beach, hvor fuglene sked på at Miabella og jeg lige havde været i bad: 

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAmika hårolie, Redken smooth spray, Akademiklinikken SPF 50, Ciaté orange glimmer neglelak, Sensai blush, Mac highlight, Keihl‘s BB Cream, Tromborg shimmer grå øjenskygge og en læbestift, Mascara.

HUSK AT VIND MAKE-UP!:)
Vind disse produkter (som jeg ikke får brugt selv) ved at tage et billede af din make-up samling og hashtagge:  #carlachloe og @carlachloe på instagram (de behøver ikke være lagt op som mit!:)) 

facebooktwittergoogle_pluslinkedinrssyoutubevimeotumblrinstagramby feather

- inspiration til dig fra mig