Carla i Milano med Shapp.dk

Dette indlæg er sponsoreret af Shapp.dk 

_mg_9053

For en uge siden rejste jeg til Milano for at udforske hvad den nye auktions-app shapp.dk kan som Den blå avis og Trendsales fx. ikke kan. Og selvom det stadig står mig en smule uklart hvorfor vi skulle til Milano, er jeg nu så afklaret på konceptet, at jeg tør dele det jeg lærte om appen:

1. Ved at uploade billeder og en video (noget jeg ikke har set andre steder før) kan man sætte alt fra sko til huse til salg på appen.

2. Man sætter et “mindste bud” og et “køb nu” bud – og så kan folk ellers swipe til højre hvis de vil byde, eller venstre hvis de hellere er fri.

3. Jeg har sat en del ting til salg allerede, bla. mine Acne støvler, som du kan finde ved at søge på Carla Mickelborg.

 

acne

img_9403

 

Ud over en frokost med app-udviklerne, var der tid til at udforske Milano, som jeg aldrig før har besøgt. Næste gang jeg skal derhen, vil jeg tage en bus ud til de små landsbyer uden for Milano, hvor man kan købe sidste sæson’s Gucci/Prada/Fendi tasker til halvdelen af hvad de koster i butikkerne!

 

img_9231-copy

Nye madvarer er altid et hit hos mig – og vi smagte på alt fra kokosvand i plast-kokosnødder til rejesalat med tang og dumplings lavet af den rare dame på billedet herunder. Hun spiste iøvrigt en rå blæksprutte (hvor armene stak ud af munden på hende) mens vi spiste vores mad. Det havde hun så ikke behøvet.

img_9118-copy

Halvanden dag i Milano er lagt fra nok, men jeg fik købt både julegaver og snakket med min elskede Simone, som altid inspirerer mig med hendes måde at se verden på. Hun visualiserer fx. altid det hun ønsker sig, og jeg tror, det er derfor hun har så meget succes..! Tjek hendes blog ud her og husk at download shapp.dk på din telefon, så vi kan finde hinanden, og sælge de ting vi ikke selv længere har brug for.

 

img_9385

Flere indlæg i samme stil

Carlas kærlighed #2

carlamickelborg

“Er du egentlig voksen?”
Spørgsmålet kommer fra børnesædet i min kærestes bil. Og det er ikke ironisk ment. Jeg ser hans seriøst nuttede børneøjne i bagspejlet, og tænker, at det faktisk er et dejligt spørgsmål at få. Så vender jeg mig grinende om og siger:
“Nej, jeg er ikke rigtig voksen. Ikke lige så voksen som far i hvert fald”.
Den 5 årige dreng ser på mig, mens han venter på en uddybning.
Jeg siger: “Ja, altså – jeg har jo ikke to børn og et meget krævende voksen-job, ligesom jeres far. Jeg loller mest bare rundt og laver de ting, jeg synes er sjovt”.
“Det du synes er sjovt?” gentager drengen lige dele imponeret og lige dele forundret. Hans storesøster reagerer: “Hvad er det egentlig du arbejder med?”.
“Jeg laver videoer om det at give slip i de dumme tanker, og i stedet gøre de ting man elsker. Og jeg er også nogle gange TV-vært og spiller med i film, og sådan noget”. Jeg ser de blå øjne på bagsædet knække over i en indre monolog. Og så kører vi lidt, mens min kæreste smiler og holder mig på låret.

“Jeg vil gerne have dit job når jeg bliver voksen, det skal bare handle om dyr” kommer det fra bagsædet. Det lyder da som en god idé, siger jeg.

Vi snakker lidt mere om det praktiske i at leve af at lave videoer om dyr. Og min kæreste får tilføjet, at; “Carla jo både har gennemført en gymnasial uddannelse og taget en uddannelse som TV-tilrettelægger på journalisthøjskolen, før hun kunne leve af det hun laver nu”.
“Ja, alle kan klare sig gennem tilværelsen uden at dygtiggøre sig, men det bliver hurtigt ret ensformigt. At lære nye ting er afgørende hvis man vil have succes” siger jeg med et selvtilfreds smil.

Senere samme dag:

“De største skabere i verden bliver ikke gift, og tillægger ikke det modsatte køn særlig opmærksomhed”, læser T. højt fra net-avisen: “Og deri ligger kilden til deres succes” siger han så. “Sikke noget pis at fyre af”, siger jeg, og tænker i øjeblikket, at jeg kan se samme mønster i mit eget liv: Jeg sidder jo ikke længere oppe i de sene nattetimer og skriver blogindlæg eller klipper videoer færdig. Næh, jeg holder fri om aftenen, laver smoothies og steger fisk i rigeligt smør, ser SKAM og går tidligt i seng. Jeg er åbenbart ikke en stor skaber, længere…
T. siger ikke mere. Han læser bare videre, nyder sin voksen-tid med en varm kop te, og lader batterierne op til endnu en arbejdsdag i morgen tidlig. Men jeg tænker videre i stilhed:

Forholdet peger mod alt det som ikke hører sammen med karriere, det at være en stor skaber. Det peger mod alt det som jeg ikke forstår, og det er enormt meget, det er med skam at sige næsten alt. Men som jeg kan se det, er der en række væsentlige årsager til, at jeg alligevel tillægger det modsatte køn opmærksomhed (her især med tanke på T.):

  • Hvem skal svæve over mine dage, selvom det er 3 timer siden vi sås?
  • Hvem skal jeg levere kys og tvivlsomt hjemmebag til?
  • Hvem skal mærke mine nybarberede ben?
  • Hvem skal jeg fortælle mine hemmeligheder?
  • Hvem skal tagges i samtlige komiske indslag på Instagram?
  • Hvem skal jeg holde om, når verden er grum?
  • Hvem skal smelte mit hjerte. Smelte mit hjerte?

Jeg er noob (nybegynder) til seriøse parforhold, som min bror ville have sagt. Men er der noget jeg ved, så er det, at glæden den er god. Og den er også god, selvom den kommer fra steder man ikke lige havde forventet. Min glæde kommer hjemmefra, indefra og sidder lige midt i hjertet. Og så kan det godt være, at jeg er lidt barnlig, og aldrig bliver en af verdens største skabere som lader deres værdi som menneske stige på grund af deres arbejdsmæssige håndelag. Størst af alt er kærlighed.

madebyme-logo

Flere indlæg i samme stil

September Favorites

Listen over ting der er sket for mig, fyldt mine tanker og overrasket mig  i september, er lang. Men herunder kan du se mine 10 highlights:

sep

1. Jeg har LANGT om længe købt mig en espresso maskine, og er lykkelig for hver eneste kaffe-kapsel der smutter gennem maskinerriet. En stor tak til Ole Henriksen, som gav mig dette råd, da jeg fulgte ham i jagten på sin nye model for sit brand (Se videoen her). Selvforkælelse skal sgu være lidt lækrere end frysetørret støv.

2. SKAM – serien over dem alle. Tænker seriøst norsk!

3. Zumba. Billeder af flagrende mormor-arme og lidt for stive hofter suser gennem hovedet på mig, hver gang jeg tilmelder mig en zumba-time. Og som med det meste træning, synes vejen derhen tilmed som lidt af en udfordring, men lige så snart jeg står klar på min efterhånden faste plads til venstre for lærerinden, bobler det med dansende krops rytmer og sexy-mama vipes under mit stramme fitnesstøj. Det er døds-hårdt, men timen forsvinder så hurtigt som min selvtillid hvis jeg entrer en model-fest på Chateau motel. Sjov motion er vejen frem.

4. Min nye Phillip Lim taske gør mig oprigtigt til et mere lykkeligt menneske.

5.“Tarme i topform” læste jeg højt for mig selv, da min manager kom gående imod mig med en bog i hånden, som bar denne titel. Den var til mig, og landet på hans skrivebord, til alle omkringsiddendes store morskab. Den har dog siden min modtagelse inspireret mig til at spise mere grønt, og vækket interessen for min maves bakterie-balance, som noget overraskende kan være ude af harmoni, hvis man er født ved kejsersnit eller er blevet “ammet” med modermælkserstatning. Jeg er sidstnævnte, og retter op så godt jeg kan, ved at spise grønt, sundt fedt og springe over de værste sukkerfyldte og hurtige-kulhydrater.

6. Guldtuben har fyldt sådan ca. 90% af min kalender denne måned. For jeg skal nemlig være vært til showet, og den slags kræver forberedelse. Det er nordens største YouTube award show, og det foregår på Det kongelige Teater og sendes LIVE på lørdag d. 24. september på Splay’s YouTube side, TV3+ og Ekstrabladet.dk. Jeg glæder mig som et barn der skal i Tivoli for første gang.

7. Værtstræning. Hun sagde: “Du er dig, nyd det – og vid, at det er du den aller bedste til at være”. Øjeblikkelig ro. Øjeblikkelig selvværd. Tak.

8. Bukser. Jeg er en kjolepige, men min kæreste har efterhånden fået slået fast, at bukser er flot til mig, selvom jeg ikke er en st. 36. Disse sorte af slagsen (H&M) sidder løst uden at jeg ligner en cirkus klovn, og jeg føler mig som en vaske ægte underspillet-Cover-mode-blogger-type, når jeg cykler afsted med dem på, min sorte t-shirt og hvide sneaks.

9. Jeg har lært, at personlige artikler for fremtiden skal skrives af mig selv, og ved undtagelserne skal især overskriften og billeder af undertegnede godkendes før publicering. Overraskende hvor lidt omtanke folk kan have nogle gange…

10. Figursyet tøj. Kathrine Kaysen, som spillede min lillesøster i Far til Fire, har bl.a. syet en lårkort kjole til mig (til Guldtuben), som ikke kryber op! Det er med andre ord en kjole, som har taget højde for, at jeg har en temmelig smal talje og en fyldig bagdel (ligesom Beyonce – som btw inspirerer mig en hel del for tiden). Dejlig åbenbaring – at jeg ikke skal tabe mig, men købe tøj der passer til min krop.

Flere indlæg i samme stil

Slap nu af mand…

img_5750

“Når man har det sjovt, så tænker man ikke så meget på det der er sket” siger en dreng med lidt for langt og fedtet pandehår inde i fjernsynet. Jeg ser DR1 på min kærestes opfordring; Barndom på bistand, hedder serien. Drengen taler om engang hvor han selv og hans bror var i Sverige med deres plejefamilie. Her bestilte de ikke andet end at smile dagen lang.

Hans bror tilføjede, at han ønsker sig et job, som giver gode penge, når han bliver voksen. Og en hund, fordi han elsker hunde.

Og så smilede de begge to, og alle os hjemme i stuerne kunne se, at mere skal der faktisk ikke til: Tilpas med penge på kontoen og en sød hund at dele dem med. De to unge herre fik i hvert fald mig til at trække nødbremsen – og tænke lidt over min situation. For jeg har faktisk penge på kontoen, ikke “let it rain” mange penge, men nok til at jeg kan betale mine regninger, spise ude og rejse en gang i mellem. Jeg har ingen hund, men, uden sammenligning iøvrigt, så er T (min kæreste) mindst lige så glad og logrende når jeg kommer hjem, så jeg klarer mig uden en vovse.

Så hvad er det egentlig jeg har så travlt med? Hvorfor skriver jeg fx først på min forsømte men elskede blog nu, efter en hel dag med arbejde, rengøring, posthusbesøg, mails, opkald og Gud hjælpe mig også en IKEA-tur? Jeg har jo hvad jeg elsker, lige her.

Men det glemmer jeg bare. Igen og igen. Jeg stresser mig selv med alt muligt unødvendigt, fordi jeg tror, at denne nye vase og dette rengjorte hjem gør mig lykkeligere. Og det gør det naturligvis også: Jeg mener – hvem fyldes ikke med boblende lykke når de dufter rent sengetøj, og fornemmer at der er styr på tingene? Mit dilemma er, at der er styr på tingene, og det er der også selvom jeg ikke presser mig selv så hårdt. Verden går sin gang på trods af fyldte vaskekurve, havregryns rester på gulvet efter børn i voksealderen, og et maveskind som ikke har været til stram-op i en menneskealder. Men alligevel vælter mit korthus nogle gange, fordi jeg lader pligterne bliver større end lykken selv.

I forgårs skulle jeg for eksempel til møde med Se og Hør for at lave nogle små videoklip med min medvært Lakserytteren, som PR til Guldtuben. Inden da svarede jeg på mails, jeg gjorde rent, gik i bad, tørrede hår, krøllede det og tog makeup på. Men da jeg 15 minutter før mødetid er på vej ud af døren, kokser alt. Det slår mig nemlig, at jeg har glemt min cykel derhjemme, og den derfor ikke står hos min kæreste, hvor jeg befinder mig nu. Jeg bestiller derfor en taxa. Jeg er nr. 5 i køen, og da jeg endelig er kommet igennem, får jeg beskeden: “Din vogn er her inde for 10 minutter”. Fordi jeg satsede på at kunne nå alt, bliver min morgen nu et mareridt af stress. Pludselig kommer jeg i tanke om, at min cykel sgu da står i gården, og ikke foran huset som den plejer. Jeg afbestiller derfor min taxa. Og der sker nu det uundgåelige, at min cykelpedal sætter sig urokkeligt fast i en anden persons cykelhjul. Jeg ryster cykelen fri og skaber et værre spetakkel. En kvinde skælder ud fra sin altan. Jeg kortslutter, og siger med en sidste rest af tålmodighed, at jeg vil bede hende om at blande sig udenom hvordan jeg forsøger at løsrive min cykel fra David Copperfields cykelstativ! Og håbede lidt på, at hun om lidt, når jeg var trillet ud af gården, ville lune sig med en latter, mens hun kølede ned.

Men nok om det – vi må videre, både for vores egen, men bestemt også for vores kæledyrs og kærestes skyld. Men hvorledes gør vi? Hvad er den rigtige balance mellem glæde, moderat rigdom og kærlighed?

For mig at se, så er det at lave så lidt som muligt, som ikke frembringer en eller anden form for lykke-følelse. Og nøglen til det er nærvær. For når vi giver os tid (til at skille – lad os sige to cykler ad) så undgår vi kaos, og vi kan nyde tingenes stille gang, i ro og mag. Solens stråler, vinden i håret, strygejernets effekt på krøllede skjorter, duften af ham eller hende du elsker, duften af ajax-rengjorte hylder, friturestegt mad, Catch & Release – Deepend Remix, dans i stuen, god kaffe, Stranger Things på Netflix, grineflip med en god ven – og selvfølgelig dig selv.

- giv slip, træk vejret, lad dig begejstre og mærk glæden.

Flere indlæg i samme stil

Glæden – I love it!

new

Jeg har mødt Ole Henriksen. Det alene fortjener en update. For efter Ole kommer som bekendt et Henriksen, men der kommer mere end det – langt mere! Ole er hvad stiletten er for en tætsiddende kjole. Ole er glæden selv. Og den bliver man sku aldrig træt af.

Selv flere ugers planlægning, nystrøgne skjorter og yndlings dessert i lange baner – kan ikke få den frem. Glæden kan hverken charmes og spraytannes frem – den kommer først når den er klar. Jeg blev opmærksom på problemet da jeg for snart et par år siden, besluttede mig for at holde op med at være på kur hele tiden. Det slog mig nemlig, at både kuren i sig selv og tyndheden, der alt for ofte ikke engang fulgte efter, gjorde mig i et aldeles skidt humør.

Det skulle være slut med pligtskyldigt at løbe mine udmålte ruter flere gange om ugen, uden at have nogen glæde ved det.

Som den opmærksomme læser måske ved, har jeg lavet en serie på min YouTube kanal, der hedder Fra frygt til Kærlighed. Titlen har jeg valgt fordi jeg mener, at vi kun har netop disse to energier at styre efter: Enten er det vores ego og frygt der styrer os, eller også er det kærligheden og troen på det bedste. Og kald mig bare romantiker, men jeg vil personligt helst fylde mine tanker og liv med kærlighed.

Og nu nærmer vi os med hastige skridt Ole Henriksen igen, men først skal vi lige forbi denne bog: “The desire map”. Jeg arbejdede mig gennem den i min somerferie, mens min kæreste nød sin krimi under parasollen med azurblåt hav så langt øjet rakte. Her lå han komplet intetanende om den indre transformation jeg lå midt i: Jeg indså, at mine målsætninger altid har fæstnet sig på materielle og fysisk målbare resultater, i stedet for de følelser som både processen og målet i sig selv, gerne skulle fremkalde. Og efter et par hundrede siders systematisk gennemgang af alle mine livsværdier og målsætninger, kom jeg frem til, at jeg har 4 essentielle følelser, som alt jeg foretager mig fremover, skal være fyldt af:

1. Frihed (Jeg føler mig fri når jeg; cykler, kan betale min husleje, stå op når jeg vågner og ikke af et vækkeur, jeg kan sige min mening, kan gå i det tøj jeg elsker, kan se mine venner når jeg vil, går på min løbetur, synger falsk i badet, spiser det jeg elsker, køber de ting jeg virkelig synes er fede).

2. Glæde (Jeg er glad når jeg; vågner op og glæder mig til at komme igang med min dag. Og når jeg skal sove igen – fordi jeg føler mig tryg og glad).

3. Begejstring (Jeg er begejstret for nyt sengetøj, kys, musik, solnedgange, lækre middage, flot tøj, mit arbejde, at danse til den lyse morgen, dyrke lækker yoga, min søde familie, min kæreste og hans børn, mine venner…)

4. At give slip; på forventninger, skuffelser, behovet for at kontrollere, dømme andre og mig selv, troen på at jeg skal bruge det meste af min fritid på at forme kroppen i en eller anden fordelagtig retning.)

Alt dette skal egentlig ikke læses med stor ceremoniel, men blot minde mig selv, og jer læsere om, at finde den indre Ole Henriksen frem. Lad os dyrke glæden frem for frygten. For glæden er et valg, som kommer indefra, når vi tør give slip på egoet, og være taknemmlige for det vi har og er, hver dag, hvert eneste øjeblik, nu.

Ole tip:

Ole Henriksens bog (en bog om perfekt hud, som jeg også er ved at læse) har givet mig et mega godt ansigtspleje tip, som jeg ikke vil holde mig for hellig til at dele: Fordel en tyk olie, så som sesamolie (jeg bruger oliven eller kokos), i hele ansigtet og på brystet. Masser det godt ind i huden, og nyd det. Tag så din rensegelé og fordel den oven på olien i ansigtet, sammen med vand. Det opløser olien og fjerner al snavs. Huden er fuldkommen lækker efterfølgende, og klar til en god serum og creme som beskyttelsesfilter. Jeg har gjort det en uges tid nu – og min hud er blevet meget mere gennefugtet og ensartet. Hej!

Flere indlæg i samme stil

Sommerferie lige om hjørnet

Alt er ordnet til den kommende ferie: Opvasken er for længst taget, gulvet er vasket de steder der trængte mest, bamseline duftende sengetøj, én taske er pakket til sommerhuset (2 buksedragter, 1 sweater og de lange Hunter gummerstøvler) og en helt anden taske er gjort klar med et par sommerkjoler og mine nye hvide sandaler købt på tilbud i OZ tidligere i dag – fordi jeg om lidt over en uge tager til Montenegro med T. Men først skal vi altså i sommerhus, og vejrudsigten lover regn.

Min indstilling er: Jeg hygger mig i al slags vejr. Ikke på den der “Der er ikke noget der hedder dårligt vejr”-måde, jeg kan bare godt se kvaliteten i at tilbringe tid indendøre uden at få dårlig samvittighed ved ikke at være uden for i den friske luft og den bagende sol – hele tiden. Så jeg er glad. Også for regnen. Se hvordan det hele ender på min snapchat, carlachloe. Og glæd dem til på søndag kl. 11.00 hvor jeg på min YouTube kanal giver et indblik sommerhuslivet på Nyord – her var jeg nemlig sidste weekend med nogle af mine veninder. Der bor 35 mennesker på øen Nyord i vinterhalvåret. Vi mødte to af dem. Og købte deres rejer. Det var lidt af en oplevelse.

 Skærmbillede 2016-07-08 kl. 22.59.39

 

Flere indlæg i samme stil

Carlas kærlighed #1

Forelsket i en far – er jeg så papmor nu?

Jeg ligger hovedet på hans bryst. Og for første gang i umindelige tider, trækker jeg vejret helt i bund. Vi har øjnene på himlen, mens vi ligger på en boksmadras på T’s overdækkede altan. T synes himlen er smuk. Det synes han hver dag: “Se hvor smuk himlen er” siger han aften efter aften, som om det var første gang han havde sagt det. Vi har blottet os for hinanden T og jeg. Vi er som den slags krebs, hvem som helst kan spise inden den kommer på plads i sin nye skal. Vi siger ting til hinanden, som ingen bør overhøre, fordi vi er et kærestepar, der deler vores mere eller mindre vage konklusioner og iagttagelser med hinanden, som er alt for følsomme (og kedelige) til at dele med andre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg havde ikke troet, at det her ville ske igen, men jeg er ramt. Igen. Jeg elsker T og jeg tror også han elsker mig. Det siger han i hvert fald, når han føler for det, og det må vel være et godt tegn.

Sidst jeg sådan for alvor elskede en person, var som 16 årig, hvor C slog benene væk under mig, da han hjalp mig med at øve replikkerne til min anden casting på Far til Fire filmene. Siden dengang har mit hjerte på mystisk vis forvekslet kærlighed med alle mulige andre ting: Komfort, hygge, tosomhed, godt selskab og en masse andre velmenende kvaliteter, som i bagklogskabens klare lys ikke stak dybt nok til at holde mig fra at slå op, og have nok i mig selv.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men nu er den der altså igen, kærligheden. Denne gang i forklædning som en mand med venlige øjne, duften af varme krydreboller og en yderst flot figur. Med ham kan jeg spise madpakker på det lokale loppemarked om dagen, tie mussestille mens vi begge arbejder hjemmefra, og hoppe i stiletterne om aften og drikke hvidvin i solnedgang med samba musik og liv omkring os. Han rører mig i taljen hver gang han går forbi, kysser mig som det første om morgenen og fortæller mig hvor smuk og sød jeg er, så jeg helt er holdt op med at ville tabe mig og være en anden end mig. Gud hvor det lettede at få T ind i mit liv.

- og hans to børn. For ja, T har to børn, og har tilmed været gift med en kvinde som er super cool. Det er en bagage som kræver en del overvejelse at blive en del af, vil jeg med det samme afsløre. Men som min veninde N sagde i halv sjov halv alvor: “Mænd over 40 år, som ikke har fået børn, de er sgu ikke rigtig kloge”. Og det må jeg give hende ret i. Børn er i hvert fald ikke noget jeg vil være foruden. Og selvom T’s børn ikke er mine, så elsker jeg dem, og når de kommer med deres sjove spørgsmål og små kys, kan jeg ikke andet end føle mig velsignet for at få så meget kærlighed ind i mit liv. Jeg har i hvert fald valgt hele pakken, og selvom jeg har skåret gevaldigt ned på byturene og godt og grundigt op for leverpostejsmadderne og regntøjet, beruses jeg nu af nærvær frem for sanseløse drukture, som jeg alligevel aldrig huskede særligt meget af dagen derpå.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nåh, men for at vende tilbage til det med sårbarheden – for det er egentlig det jeg synes er mest interessant ved det hele, så må jeg indrømme at denne tilstand mellem den gamle – og nye skal, er helt fantastisk og fascinerende. Jeg befinder mig først og fremmest i et limbo mellem fortid og fremtid: Jeg kommer fra en karriere – og resultat fokuseret verden, hvor min værdi som menneske stiger på grund af det arbejdsmæssige håndelag, jeg er i færd med at udvikle på YouTube. Og bliver nu præsenteret for T’s familiære verden, hvor en dag snildt kan gå med at se Netflix, lege på legeplads og spise pasta med kødsovs. Det føles anderledes at bruge sin søndag på madlavning og hyggesnak, men rart. T siger tilmed at det er sundt. Han snakker om stress og præstationer, og om hvor vigtigt det er, at vi mærker efter og gør det det føles rart. Så jeg ser Netflix. Så vidt er det kommet.

Fortsættelse følger.

 

 

Flere indlæg i samme stil

Chiapudding med kokosmælk og kokosyoghurt

IMG_0338 copy

Jeg starter som regel min dag på følgende måde:

Jeg blander 2 skefulde HUSK med en teske spirulina eller hvedegræs (har en pose af hver hos min kæreste og jeg selv) – og tilføjer blandingen vand, så det kan drikkes i tre slurke. Det er ret smart at blande pulveret sammen med HUSK, da det gør, at det ikke klæber til glasset, og man får derved det hele med.

Jeg er også begyndt at drikke en spiseke økologisk æblecider eddike, blandet med vand, fordi det skulle være godt for alverdens ting, og min modelveninde siger, at det gør sådan, at fedt ikke binder sig så let til kroppen… Smart.

Så går jeg i bad, og lader det hele virke lidt inden jeg spiser morgenmad.

Jeg spiser næsten chiapudding hver morgen – denne indholder:

  • 2 spk chia
  • 1/2 dåse kokosmælk light
  • et par dråber sødemiddel
  • lidt vaniljekorn fra Urtekram uden sukker

Husk at røre rundt i det et par gange, med en lille pause, inden du stiller det ind natten over.

Efter det har stået natten over – blander jeg det med lidt kokosyoghurt, og topper med frisk frygt (her er det friske figner og mango).

Jeg spiser det sammen med en kop kaffe eller macha latte. Så er den dag sgu skudt sundt igang!:)

Se også denne video, hvor jeg laver chiapudding.

 

 

 

 

 

Flere indlæg i samme stil

Sushi med quinoa

Disclaimer: Dette indlæg er skrevet i samarbejde med og er betalt af Superbrugsen og www.migogminmad.dk

Quinoa i stedet for ris
Hvide ris, er nogenlunde lige så næringsfulde, som at stikke tungen ud i den friske luft. Smagen er tilmed fraværende, men sammen med fersk fisk, soya og wasabi, glider det ned. Jeg udfordrede derfor sushi risen med quinoa, som stammer fra salturtfamilien (som også omfatter spinat, rødbede og sukkeroe). Jeg har nemlig en stor interesse i, at den mad jeg spiser, er både sund og velsmagende. Quinoa er rig på fibre, hvilket gør det til et fuldkornprodukt, og allerede hér er vi milevidt fra hvad det hvide riskorn har at tilbyde. Alt efter hvilken sort du vælger, kan frøet have helt op til 50% så højt proteinindhold i forhold til andre korn. Det vil sige, at mætheden også varer længere end ris. En sand genistreg at bytte de to kornsorter ud, spørger du mig – og jeg synes du skal se med i filmen herunder, hvordan det gik med projekt “Quinoa sushi”:
 
Sushimaskine
Til at lave min sushi, brugte jeg en smart lille sushi maskine, som jeg har købt i den asiatiske købmand på Østerbrogade, omme bag ved verdens mindste højhus. Min far lavede sushi med den lille sushi maskine, første gang jeg besøgte ham i Raadvad for et års tid siden. Jeg havde selv risene med, og det tog derfor lang tid før vi skulle spise, men selve udformningen af sushien, gik let som en leg. Så skynd Dem hen i den asiatiske butik, og hils endelig fra min far og jeg.
Panering og hjemmelavet syltet ingefær
Sprøde ting gør sig godt i sushi. Jeg er selv fan af tempura rejer, men i denne version har jeg valgt at panere kylling i stedet for rejer (flygtig tanke til Team Easy On’s salmonella kyllingsushi).
AT lave hjemmelavet ingefær, kræver kun et godt mandolinjern, og at du starter en dag før du skal spise den (den skal trække natten over). Et mandolinjern er en genial ting at have i køkkenet, da den kan få ALT til at se flot ud i super tynde skiver. Det er også lidt blæret at diske op med sin egen syltede ingefær synes jeg – og jeg udskiftede faktisk sukkeret med stevia, fordi jeg kan.

Se fremgangsmåden til at lave sushi her

Husk også at se de andre bloggeres lækre retter på Mig og Min YouTube side – der serøst nogle nice opskrifter på kanalen!

Flere indlæg i samme stil

Travlhed og en lille smule stress

carla

 

Jeg har travlt, travlt, traaaavlt i disse dage. Derfor vil jeg her super-kort forklare hvad jeg går og jøler med:

I går var jeg til #femalecreatorsdk event på STAY hotel, hvor Google inviterede mig til at fortælle om mine oplevelser med at være kvindelig YouTuber, sammen med Louliving og elise.buch – som begge er rigtig store danske youtubere. Det var et super cool arrangement, hvor mange af de “traditionelle” medier også kom for at høre lidt mere om hvad vi har gang i på YouTuber – blandt andet denne video på TV2.

I forgårs var jeg til et andet Google arrangement, hvor vi blev undervist i de YouTube content-teorier som jeg selv sidder og skriver om i min bachelor – så det var helt perfekt timing!

Og ellers går dagene med at få skrevet på min opgave, filme til mit medieprodukt som er den største del af min bachelor, og opretholde min kanal med et ugentligt program, som sendes hver søndag.

Min bachelors medieprodukt er heldigvis også noget der kommer jer til gode, da det er min nye serie, som sendes hver onsdag på min kanal. Den hedder Fra frygt til Kærlighed, og går ud på, at jeg sammen med en coach – hjælper dem der har skrevet ind, med at få løst deres største selvværds/stress/angst- problem.

Første afsnit kommer d. 1. juni – men ellerede fra i morgen kl. 11.00 kan du se en brugbar video om hvordan man kan undgå stress.

Se min kanal her

Flere indlæg i samme stil

Jeg drømmer om min egen virksomhed

_MG_0231-2Foto: Kenneth Nguyen

Mens jeg skriver på min bachelor slår det mig pludseligt, at jeg snart skal tage stilling til, om jeg vil ansættes eller lave min egen virksomhed efter min sidste eksamen. Her kan du læse mine drømme og overvejelser:

Mine ambitioner og visioner for mit arbejdsliv:

Jeg ønsker at lave et familie firma, hvor min mor, lillebror og jeg sammen producerer videoer til og for virksomheder og private. Jeg håber vi kan finde et hus ud til vandet, hvor der også er plads til at invitere til foredrag og workshops og en god kop kaffe. Jeg vil arbejde med at sprede glæde og lære folk at leve et liv i kærlighed.

Mig som medarbejder:

Jeg må indrømme, at min passion for at skabe noget selv, overstiger ønsket om at være ansat. Da jeg var praktikant var det derfor ikke mig der blev til de sene nattetimer. Jeg forsøgte i stedet at være så fokuseret i arbejdstiden som muligt, og nå mine deadlines inden kl. 16.30, så jeg kunne nå hjem og lave mine egne ting. Jeg er derimod meget dedikeret hvis jeg har ejerskab over processen, noget der også skete i min praktik tid, da jeg fik ansvaret for en del af snapchatten på valgnatten på P3. Den dag var jeg først hjemme kl. 03.00 og det var helt kanon!

Mig som leder:

Jeg skal passe på at jeg ikke bare løber med faklen, og andre slet ikke får lov at komme med deres ideer. Dette var en lektie jeg lærte tidligt på studiet, og siden da, har jeg bevidst holdt mig lidt i baggrunden til fx brainstorms, fordi det simpelthen er så fedt at høre hvor kreative andre er! Når jeg kan formå at holde min egen stemme i skak, så synes jeg faktisk, at jeg er god til at få andre til at levere deres ypperste.

Grundlaget for min egen ledelsesstil – den platform jeg gerne vil stå på når og hvis du springer ud som leder:

Jeg vil gerne være den leder, som skaber en god stemning på arbejdspladsen. Vi skal have morgenmøde med god kaffe og gerne i strømpesokker. Og så synes jeg at vi skal grine og danse mindst en gang om dagen. Der ud over går jeg ind for ros, frem for ris, da jeg føler at man leverer meget bedre og tør tage flere kreative chancer, når der er en positiv måde at give feedback på. Jeg tror jeg vil ansætte en praktikant som noget af det første, så alle vores opgaver og deadlines kan blive skemaførte, og skrevet i vores fælles google kalender. Jeg har iøvrigt tænkt mig, at der i lokalet skal være en projekter, der skiftevis viser kalenderen, og de skærme som vi hver især sidder med. Så man kan følge med i hvad de andre laver, og måske lettere kunne arbejde i samme retning, eller hjælpe til. Jeg bliver kun skrap hvis folk lyver – det er det eneste man ikke må. Der ud over, kan alle begå fejl, og vi lærer heldigvis af dem. Helt kort, så er trivsel det vigtigste for mig og mine medarbejdere.

- wish me luck!

Flere indlæg i samme stil